Ulf Jarl

Drabet på Ulf Jarl

Knud den Store ville i 1028 overvintre  i Roskilde hos sin søster Estrid og svogeren Ulf Jarl og han ankom allerede til Mikkelsmesse. Kongen har sikkert været irriteret over efterårets krig med nordmænd og svenskere og de tab, han havde lidt i slaget ved Helgeå i Uppland (ikke i Skåne, som man ellers har troet), skønt han på sin vis var gået af med sejren: De norske og svenske tab havde alt i alt været betydeligt større end hans egne. Men det var trods alt ikke gået, som Knud havde ønsket det. Forholdet til Ulf var heller ikke det bedste. Det vides ikke hvorfor. En historie går på, at Knud var sur over, at Ulf havde giftet sig med hans søster. Men hvorfor så gøre ham til jarl i Danmark? En anden historie siger, at Ulf svigtede Knud ved Helgeå: Holdt med fjenden. Og at den gode Knud af hensyn til sin søster prøvede at lade som ingenting. Det ene med det andet, de kom i hvert fald op at skændes over et spil skak.

Da Knud kom, holdt værterne gæstebud, men Knud var fåmælt og sur. Ulf foreslog derfor, at de skulle spille skak. Under spillet gjorde kongen et fejltræk, og jarlen tog en springer fra ham. Kongen satte brikken tilbage igen og sagde, at trækket skulle gå om. Så blev jarlen vred, væltede skakbordet og forlod lokalet. Kongen skulle have råbt: "Render du nu, Ulf den rædde?" Ulf skulle have vendt sig i døren og svaret: "Længere ville du have rendt ved Helgeå, om du havde kunnet. Dengang kaldte du ikke Ulf den rædde, da jeg lagde til og hjalp dig, da sveerne bankede jer som hunde". Så gik jarlen i seng. Og lidt senere gjorde kongen ligeså. Den næste dag, da han var stået op, gav Knud sin skosvend ordre til at dræbe Ulf. Svenden vendte snart efter tilbage med den besked, at han ikke havde dræbt Ulf, for denne var gået i kirke. Da vendte kongen sig mod sin norske hirdmand Ivar Hvite og sagde: "Gå du og dræb jarlen". Det gjorde Ivar. Det skete i Hellig Trefoldighedskirkens kor.

Knud måtte siden sone mordet med mandebod til sin søster og selvfølgelig også til kirken, der var blevet vanhelliget ved denne udåd. Estrid skænkede den bod, hun fik, til kirken, hvor hun lod Ulf begrave. Kirken fik så mange penge, at der blev råd til at opføre en stenkirke i stedet for trækirken: I så fald landets første kirke af sten. At årsagen til drabet meget vel kan have været forræderi kan ses i, at Ulf ikke bare blev dræbt. Hans minde blev tiet ihjel: Hans søn kaldte sig ikke Ulfssøn, men Estridssøn!

Oversigt Knud den Store  Estrid Svend Estridssen Ulf Jarl