Rügen erobres
Arkona

Danskerne havde svært ved at erobre byen. I følge Saxo lykkedes det da også kun, fordi en modig yngling fandt på at bruge spyd som trappetrin og nå op til et af trætårnene med noget halm, så han kunne sætte ild til befæstningen.

Tegningen af heltegerningen er en af Gudmund Hentzes illustrationer til Saxos "Gesta Danorum" . Forsvarerne skulle nu både forsvare murene og bekæmpe ildebrand og i den situation angreb danskerne og erobrede byen.