Haraldsborg
Hele fundet
Haraldsborg

Haraldsborgfundene indeholder et nadversæt, en alterkalk og en disk til de oblater, der bruges i kirken ved altergangen (kalken og disken er de ældst kendte fra Danmark, og de er ikke af ædelmetal, som de senere plejer at være, men af støbt bronze). På diskens kant står der (på latin): Tager heraf livets brød, alle I rensede. På bagsiden står: Herrens højre. På kalken (som var ødelagt, da den blev fundet, men er samlet med et senere lavet mellemstykke) står en indskrift, som fortsætter på fodstykket. Der har nok stået (på latin): Kristi blod frelser de troende fra døden. Kalk og disk kan have hørt hjemme i borgens kapel og de stammer nok fra Mellemtyskland, f.eks. Köln eller Hildesheim (eller fra en håndværker i Roskilde, som er indvandret fra dette område). 

Alterkalken og disken blev fundet 1841af en karl, der pløjede på den gamle borgbanke.