Den oprindelige stadsret
	Senere tilføjelser
	Kongelige 1400-tals regler

Roskilde stadsret blev givet af Erik Klipping 15. juni 1268. Han var - kan man se af udstedelsen af breve - på sin rejse gennem landet kommet fra Skåne til Sjælland og til Roskilde 13. juni. denne dag fritog han nemlig kannikkerne ved domkirken for en række afgifter, som deres landbrugsejendomme ellers skulle yde. Kannikkerne forpligtede sig til gengæld til at læse en daglig messe for de afdøde. Dagen efter er det nonnerne i Vor Frue Kloster, der nyder godt af den kongelige gavebod. Også deres landbrug får privileger. Det bestemmes samtidig, at hvis nonnerne mister tømmer under sejlads - f.eks. ved skibsbrud - så kan andre ikke gøre krav på det, heller ikke hvis det driver i land. Det er helt ned til de mindste detaljer, kongen må udstede breve. På tredjedagen i byen er det til gengæld en vigtig sag, kongen besegler, nemlig byens stadsret, d.v.s.  paragrafferne 1 - 17, som udgør den oprindelige tekst. Kongen var byens herre, så han gav loven. Dermed var byens område uden for landets (Sjællands) lov. Men kongen må have forhandlet med borgerne om loven, og forhandlingerne har sikkert varet mere end de tre dage, kongen var i byen i 1268 (fordi Roskilde stadsret er den ældste på Sjælland. I andre byer, hvor man kopierede Roskilde ret, har forhandlingerne i de følgende år nok taget kortere tid). Roskilde ret blev normgivende for de fleste andre byer på Sjælland og Lolland-Falster. En stor undtagelse er København (som fik en langt mere begrænset ret), for her var det ikke kongen, men Roskildebispen, der var byherre og dermed lovgiver.

Stadretten fastsætter forholdet mellem byejeren, kongen (og hans repræsentant i byen, fogeden), borgerne (og deres råd og deres ret til at dømme sammen med fogeden) og den enkelte borger, både m.h.t. kriminalitet og handel. Den oprindelige stadsret handler mest om det første. Den kendes fra en afskrift fra 1465 (på latin i Stockholm), og den bestemmer, hvordan man kan sværge sig fri for anklager (med mededsmænd, lettere hvis man er medlem af et gilde), og den åbner mulighed for, at rådet kan tilføje flere regler, hvis der er brug for det. De nyere regler til og med § 27 er kommet til før 1465.