1549           Heksebrændinger
Heksesager

Billedet (træsnit fra Peder Palladius' oversættelse af Luthers Enchiridion fra 1538) viser en kvinde, der anklages for retten.

I sagen mod Elline Mørchs og Sidse Hanses fra Kornerup var der tale om tilståelser. Der var også tale om to meget enfoldige kvinder.

Hele sagen foregik i 1549 i Vor Frue klosters landdistrikt, hvor klostrets foged, Niels Pedersen, forhørte Karine Lauridsdatter, tjenestepige hos Laurids Fynbo i Kornerup, ved retten, hvori byfogden Oluf Michelsen og rådmand Niels Andersen m.fl. sad. Sagen begyndte på en mærkelig måde. Bonden Laurids Fynbo var syg og henvendte sig til en hører (lærer), der hed Maurids, og fik det råd, at han skulle bede Elline Mørch om at få sit helbred igen. Laurids Fynbo sendte derfor sin tjenestepige, Karine, til Elline Mørch, som igen kontaktede Sidse Hansdatter. Alle tre kvinder gik til kilden bag ved Søren Pedersens gård og gik tre gange aved om samme kilde og læste (i en bog). Det hjalp desværre ikke på Laurids Fynbos helbred, så Karine og Elline gik begge tre gange aved om kilden og "Iæste tilbage igen", og bagefter gik de op på Bavnehøjen.

Den følgende Skærtorsdag kom Elline til Karine på marken ved Lillelund og indbød hende til et ordentligt gilde, hvor de kunne drikke 10 eller 12 tønder øl, men Karine afslog invitationen. Senere tilbød Elline, at hun kunne lære Karine de hemmelige kunster, men Karine sagde, at det havde hun ikke hu til, hvorpå Elline svarede: "Giv dig tre torsdage aften fanden i vold, så skal din hu nok blive dertil, og du skal blive lige så vel klædt som nogen bondedatter her på egnen." Karine ville stadigvæk ikke, og da blev hun alvorlig syg og lige så tynd som en fugl, hvilket mange i Kornerup og omegn kan bevidne. Så gik fogden Niels Pedersen i gang med at forhøre Sidse Hansdatter i hendes hus i Kornerup. Efter nogen tid brød hun sammen og fortalte, at adelsmanden Eske Bille var fader til hendes døtre, og hun bad ham forsikre, at de ikke skulle komme til bispegården eller i byfogdens hånd. Værre var det, at hun tilstod, at hun sammen med Elline Mørch havde læst over Laurids Fynbo for at gøre ham syg, og at hun bagefter havde været med ved kilden for at prøve at gøre ham rask igen af frygt for konsekvenserne. Sidse Hansdatter fortalte også at grunden til, at hun ville gøre Laurids Fynbo ondt, var to begivenheder. Dels havde hendes ko stanget en af Laurids’ køer, og dels havde Laurids nogle store søer, som var vilde og brød gærdet ned omkring hendes hus. Sidse mente, at Elline Mørch var vred på Laurids, fordi han var skyld i, at Elline og hendes mand, da de kom til Kornerup, ikke skulle betale de andre bymænd som normalt 3 fjerding øl (3/4 tønde) for græsning til deres dyr, men en hel tønde. Over for rådmand Niels Andersen forsikrede Sidse Hansdatter, at hun kom med sin bekendelse aldeles utvungent og uden brug af tortur.

I vidners nærværelse (bl.a. herredsfogden for Sømme herred, Anders Lierebæk, byfoged Oluf Michelsen og rådmand Niels Andersen) blev Sidses tilståelse læst op for Elline Mørch, som svarede, at Sidse jo blot kunne have sagt nej. I øvrigt bekræftede hun uden videre Sidses tilståelse, dog med den tilføjelse at det hele var sket på Sidses initiativ. De havde taget en urt i Sidses have og over denne havde de læst følgende ord:

"Jeg binder dit hjerte Laurids Fynbo, dit legeme og alle dine lemmer og indvolde, din lykke og al din velfærd med dette bånd, ligesom Vor Herre han bandt djævelen med de hårde stenrødder til evig tid."

Ved Sømme herredsting, der blev holdt på Bondetinget i Roskilde, blev de to kvinder derpå dømt "til Baal og Brand". Da de nu var dømt, var det lovligt at tortere dem. Sidse tilstod herefter, at hun også havde forgjort Knud Ingvorsen i Svogerslev men at hun havde skriftet denne synd for hr. Per Poulsen, sognepræst til Svogerslev. Endvidere kom det frem, at hendes "patron" (kontakt til det onde) hed  Skønner og boede i kilden bag Søren Pedersens gård i Kornerup. Den næste dag tilstod hun, at når Laurids Fynbos kone havde brygget øl og tilsat gær, så tog hun det bedste af det og fordærvede resten, og når Laurids havde kørt møg ud på sine agre, så fordærvede hun det, så gødningen ikke kunne forbedre jorden, som den burde.

Da Elline blev pint, fortalte hun, at hun havde været til heksesabbat i Ulvemosen ved Havdrup, samt at djævelen hver nat viste sig for hende som en stor, sort kat og hans øjne brændte som kraftige lys.