Retsvæsen i byen
Danske lov

Byernes ret før enevælden

Byernes ordning under enevælden

Kongens repræsentant i byen var også under enevælden byfogeden. Fogeden blev nu embedsmand og øvrighed (politimester, arrestforvalter og dommer i ét). Byfogeden dømte i byretten i sager af principiel karakter og især i kriminalsager. Afgørelser kunne ankes til rådstueretten.

I rådstueretten var det borgmestre og byråd, der havde dømmende myndighed. Her dømtes om civilretslige spørgsmål (økonomiske stridigheder, kontrakter, ejendomsgrænser, den ene borgers klage over den anden, spørgsmål om borgerrettigheder og sager mod håndværkere). Men borgmester og råd var fra nu af også kongelige embedsmænd (efter enevældens indførelse var det slut med folkevalg), så også her var det embedsmand, der var øvrighed. Som embedsmand søgte man et embede og flyttede til det sted, man fik et job. Det var altså slut med, at borgmesteren var udvalgt blandt byernes egne borgere. I en del (mindre) byer (således i Roskilde ind i mellem) var byfoged og borgmester én og samme person (så sparede staten på lønningerne), så byting (hvor fogeden/borgmesteren dømte alene) og rådstueret (hvor fogeden/borgmesteren dømte sammen med rådmændene (byskriveren, kæmneren)) gled ud i et. Enkelte større byer (men ikke Roskilde) havde landstingsret, så sager herfra kunne appelleres til Højesteret. Men ellers (og sådan var det i Roskilde) kunne sager fra rådstueretten appelleres til Landsretten