Smedelavets forhistorie
	Billedet viser velkomst og bægre af sølv fra Roskilde smedelav.

Gørtleren fremstillede spænder og andre små støbearbejder, mens possementmageren fremstillede snore, lidser, borter, omspundne knapper m.m. Blandt håndværkerne havde smedene i 1767 deres eget lav i Roskilde. Særlig smedene havde deres veletablerede lavsvæsen med egen bygning i Hersegade. Man anskaffede ligklæder til brug for lavets medlemmer og i 1783 oprettedes en begravelseskasse. Hvert kvartal indbetalte hver mester 1 mark, så at der ved dødsfald skulle kunne udbetales 5 rdl. til enken. I lavene vogtede man nidkært over sine privilegier og jagtede "fuskere", folk fra omegnen eller andre, der lavede smedearbejde i byen. Lavets og dermed fagets ære blev håndhævet. I 1755 klagede en klejnsmed over, at han ikke kunne blive medlem af lavet, fordi det var blevet sagt om han, at han engang havde slået 2 katte ihjel og derefter hængt dem. I 1777 nægtedes en lærling optagelse af smedenes svendelav, da det kunne oplyses, at den pågældende var blevet straffet for tyveri, mens han var i lære!