1700

1710 Christoffer Berg

Christoffer Bergs navn optræder på en fortegnelse over de borgere, der betaler parykskat fra 1710, medens han ikke figurerer på en skatteliste udskrevet et halvt år tidligere. Desværre er der ingen stillingsangivelse - måske er han blot værtshusejer. Med sikkerhed kan vi sige, at der i 1710 var hele tre gæstgivere i Roskilde. Jesper Axelsen og Johan Schwartz samt Hans Andersen Holst. Den store udvidelse i antallet skyldes nok krigen (Store Nordiske Krig 1709-20), som medførte store indkvarteringer i byen.

Om Christoffer Berg har overtaget Jesper Axelsens gæstgiveri ved vi ikke, da tingbøgeme er brændt i 1731, men utænkeligt er det ikke. Muligvis har han først været forpagter. Navnet "Prindsen" kendes i øvrigt først fra omkring 1720.

Bergs økonomiske formåen var nok den ringeste af byens tre gæstgivere og endnu i 1720 havde han vanskeligt ved at betale ekstraskatterne. Han døde i 1725, hvorefter enken overtog gæstgiveriet. Ved branden i 1731 bed det, at "Madam Cathrine sal. Chrst. Berg holdt gæstgiveri og vinhus for fornemme folk og passagerere". Skaden på ejendommen blev opgjort til 900 rigsdaler, hvortil kom skade på møbler og varer for 120 rigsdaler. Det er værd at bemærke, at der ved branden var en prioritet på 400 rigsdaler til "Kongens fodermesteri" på Frederiksborg, hvilket kunne tyde på, at gæstgiveriet havde Kongens bevågenhed.

Efter branden i 1731 blev et nybyggeri anslået til at koste 1.600 rdl. Få år senere - i 1748 - beskrives ejendommen som opført i een etage på 12 fag med en kvist over på 3 fag mod Algade. Side- og baghuse ved Rosenhavestræde var på 44 fag, alt teglhængt og med 6 kakkelovne samt brygge- og brændevinsredskaber på 3 tønder med tilhørende »låg, hat og piber«. Ret til at brygge øl og brændevin - også til salg ud af huset - var jo tilladt privilegerede gæstgivere. Imidlertid var konkurrencen ikke ubetydelig. I naboejendommen med den smalle gavl mod Algade boede sadelmager Hans Geertsen, som havde øltappen og hans nabo på hjørnet af Olsgade var en høker, der også havde ølsalg. På den anden side af Olsgade var ligeledes en høker med ølsalg. Dette forhold ændredes dog forholdsvis kort tid efter branden, hvor byfogeden købte ejendommen på hjørnet af Olsgade og en bager erhvervede den midterste ejendom.

Madam Berg fik genopført Prindsen. Hjørnehuset blev på 12 fag og af mursten. Det blev brugt til stuer, logementer og port. Den østre længe var på 25 fag af bindingsværk med lerklining og tegltag. Det blev anvendt til køkken, bryggers og stald. Den nordlige længe på 10 fag var nyopsat af tømmer. Den vestlige lange var ligeledes nyopført med 11 fag ligesom den østlige. Den blev brugt til logementer.

Man får et lille indtryk af gæstgivernes udbud ved at studere de takster, som magistraten skulle godkende to gange om året. Den 30. april 1739 så den således ud:

For et ordinært måltid mad på 2 retter	12-16 sk
For et ordinært måltid mad på 3 retter	20-24 sk.
For et måltid kålmad per person lige som der er mange til, som spise på een tid	8-10-12 sk.
1 pot rødvin med sukker til	1 mark 12 sk.
1 pot ny fransk vin	1 mark
1 knippe havre	10 sk.
1 lispund hø	8 sk.
1 pæl fransk brændevin	8 sk.
1 pæl akvavit af kornbrændevin	6 sk.
I pæl dansk brændevin	4 sk.
Natteleje for hver rangsperson	1 mark (=16 sk.)
men for andre rejsende uden lys og varme, som betales aparte (særskilt)	6-8-10 sk.
Staldrum for 1 par heste	4 sk.
men for vognmandsheste kun	2 sk.
For tjenere og kuske og deslige folk betales per person i natteleje	4 sk.
Hvad høje herskaber og deres domistiquer (tjenere) angår, da kan dem ingen vis takst sættes.

Madam Berg var efterhånden kommet op i årene og solgte "Prindsen" i 1748 til Niels Andersen Blik.