Gunderslevholm

 

        

Flakkebjerg herred

Gunderslev gods 1498

(Ejerforhold 1682 i) Amtet

Gods i middelalderen

Såvel hovedbygning sorn ladebygning er opført for Carl Adolph von Plessen 1729 efter en samlet plan. Hovedbygningen sorn et enkelthus i to etager over kælder med hvidpudsede mure og valmtag i barokstil. Bygningens ydre er dog undergået nogen forandring ved en ombygning 1787, hvorved den fik et nyklassicistisk præg, idet der tilføjedes en tandsnitgesims og sandstensdekorationer ved vinduerne og desuden sandstensportalen. Bygningens indre er i langt højere grad end det ydre præget af byggeåret. Således er barokkens regelrette rumfordeling bibeholdt, hvor værelserne samler sig om vestibulen i husets midte mod gården og havestuen med udgang til haven; her stammer dørene, panelerne, det smukke stukloft og måske også det håndmalede kinesiske tapet altsammen fra bygningens opførelse. Derimod gør 1800-tallet. sig gældende i de øvrige rum gennem en ombygning i 1860.  Parken er anlagt på en skråning, som går direkte ned mod Susåen. Der findes flere sjældne træer. I parken ligger desuden et voldsted, der kendes fra skriftlige kilder tilbage til midten af 1300-tallet, og som menes at tilhøre det ældste Gunderslevholm.

ccccccccccccccccccccc                                                                 

 

Gunderslevholm 

1318-1325

Gården, som lå lige ved kirken, hed oprindeligt Gunderslevmagle  (1344 Gunnerslef maglæ) og kendes omkr. 1300, da Niels Petersen ejer den. 

1325-1333

Gården gik i arv til sønnerne Peder Pedersen-Nielsen og Jens Pedersen-Nielsen. Sidstnævnte solgte gården.

1333-1345

Den befæstede borg på voldstedet blev opført ca. 1335 af gårdens nye ejer, landsdommeren på Sjælland Johannes Mogensen Grubbe. Borgen blev jævnet med jorden efter at landsdommeren måske havde lagt sig ud med Valdemar Atterdag. Grubbe døde i hvert fald dramatisk trediedagen  efter kampene mod holstenerne 1345, "da danskerne stormede borgen". Man har af denne oplysning i den sjællandske krønike sluttet, at han skulle have sluttet sig til Holstenerne, rnen i og for sig er dette vel ikke givet. Borgen kunne f.eks. være taget af dem og ejeren have deltaget i danskernes tilbageerobring og derved være blevet såret. Grubbe havde haft godset pantsat  til en Ulrik Skaft, som forbrød pantet til kongen. Der kan dog næppe være tale om selve hovedgården - måske noget bøndergods? - thi Johannes Mogensen opførte borgen og boede her i hvert fald 1339.

1345-1370

Under alle omstændigheder gik Gunderslevholm i arv til hans sønner, senere biskop i Børglum Mogens Jensen (død senest 1369), Esbern Rage (død ca. 1348?) og hr. Bent Biug (død 1391), og de skal have stået højt i Valdemar Atterdags gunst. Så i unåde kom familien ikke. 

1370-1391

Bent Byg Grubbe er eneejer, men døde barnløs.

1391-1405

Godset. tilfaldt hans broderbørn Jens Grubbe (også kaldet Grubbe Jensen, død tidligst 1405} og Cecilie Grubbe, der var gift med Tyge Basse til Tybjerg og Hverringe (død tidligst 1408). 

1405-1458

Cecilie Grubbes datter Maren Tygesdatter Basse (død senest 1458) bragte ved ægteskab Gunderslevholm til rigsråd hr. Ove Jacobsen Lunge (død senest 1458), 

1458-1498

Ove Jacobsen Lunge datter Ellen ægtede rigsråd hr. Axel Lagesen (Brok) til Estrup (død 1498), som 1458 fik Gunderslevholm på skiltet efter svigerfaderen. 

1498-1544

Deres datter Pernille var gift med hr. Albrecht Engelbrechtsen Bydelsbak, men begge døde før Axel Lagesen, efter hvem derfor deres datter Mette Albrechtsdatter Bydelsbak (død 1513) arvede Gunderslevholm, som hun ved ægteskab bragte til rigshofmester hr. Mogens Gøye (død 1544), sorn lod den opbygge ca. 1530. 

1544-1562

Godset forblev nu i Gøyernes slægt i ca. 100 år. Efter Mogens Gøye arvedes den af dennes søn med Mette Bydelsbak Eskild Gøye (død 1560). 

1562-1584

Fra ham gik den i arv til halvbroderen Christoffer Gøye til Bregentved rn.m. (død 1584). I en kort periode efter hans død drev enken Birgitte Bølle godset.

1584-1600

Ægteparret var barnløse, så det blev brodersønnen Mogens Gøye, kaldet »den lystige« (død 1615) der blev den næste ejer. 

1600-1631

  Mogens Gøye fulgtes af sønnen Christoffer Gjøe  (død 1652) .  1604 mageskiftede kronen Turebygård for at få Skørringe på Falster. Christoffer Gjøe kaldte gården Turebyholm. 

1631-1640

Christoffer Gjøe solgte Gunderslev til Eiler Urne (død 1640).

1640-1647

Urnes steddatter Anne Lisbeth von der Groeben (død 1690) 1635 ægtede Flemming Ulfeldt til Orebygård (død 1657), der overtog godset efter svigerfaderen.

1647-1675

Ulfeldt solgte godset til hr. Iver Krabbe til Jordbjerg i Skåne, senere statholder i Norge (død 1666). Efter hans død drev enken Karen Marsvin godset. Der var 1651 54 gårde i sognet. 43 af disse hørte under Gunderslevholm.

1675-1693

 Han fulgtes af sønnen Tage Krabbe (død 1676), der efterlod sig et stærkt forgældet bo. Boet ejede godset en del år, men endte med at sælge det.

1693-1699

Salget 1693 foregik ved ved offentlig auktion for 7420 rdl., hvor køber var fru Birgitte Frederiksdatter Reedtz (død 1699), enke efter amtmand Markor Rodsteen til Nørre Elkær (død 1681). Allerede tidligere synes slægten Rodsteen at have haft tilknytning. til Gunderslevholm., hvortil omtales som ejer Verner Klausman (død 1693, begravet i Gunderslevholm kirke), der var gift med Sidsel Rodsteen (død 1675). Det er dog uklart, hvorledes dette forhold har været.  

1699-1707

Godset arvedes af fru Birgittes stedsøn, brigader Christian Rodsteen (død 1728 sorn sidste mand af slægten).      

1707-1709

Han solgte godset (hovedgårdstakst 108, i alt 518 tdr. hartkorn) for 35.000 rdl. til dronningens kammerfrøken Elisabeth Sophie von Holstein (død 1736). Hun solgte godset efter få år.

1709-1711

Skødet gik til hofprædikant og professor Hector Gottfried Masius til Ravnstrup

1711-1719 

Arving var i første omgang  Friedrich Masius von der Maase. 1712 adledes slægten under navnet von der Maase. 

1719-1725

1719 skødede Friedrich von der Maase (død 1728) på de øvrige arvingers vegne Gunderslevholm til broderen Christian von der Maas (død 1758), som udvidede godset. 

1725-1803

Han skødede godset (nu i alt 875 tdr. hartk.) til Carl Adolph von Plessen, der opførte den nuværende hovedbygning og gjorde Gunderslevholm til et led i de Plessenske fideikomrnisgodser

1803-1835

Ved fideikommissets overgang til at være en kapital frem for nogle godser, blev Gunderslevholm solgt til  justitsråd Peder Johansen de Neergård, Han døde 1835, men før sin død overdrog han Gunderslevholm til sønnen

1835-1850

Sønnen Carl Petersen de Neergaard, den senere stænderdeputerede , rigsdagsmand og etatsråd. Da han døde barnløs, overgik godset til brodersønnen.

1850-1921

Brodersønnen vat Johan Thomas Oluf de Neergaard. Han blev senere. etatsråd og kammerherre og døde 1921. 

1921-1947

Sønnen Ferdinand Lorenz de Neergaard (døde 1938), efter hvem den ejedes af enken fru Marie H. D. Hansen, der solgte gården 1947 for 2.588.300 kr. 

1947-1997

Køber var hendes mands slægtning Rolf Viggo de Neergaard, søn af godsejer Viggo de Neergaard til Valdemarskilde.        

1997-2006

Sine sidste år drev Rolf Viggo de Neergaard godset sammen med sønnen Claus J. T. de Neergaard

2006-

Herefter drev Claus J. T. de Neergaard Gunderslevholm alene. Godset er på 1731 hektar med Kastrupgård.