Skovsgård

Teglhængt hovedbygning og avlsbyninger af bindingsværk med grave udenom. Sidste bygningsrester fra tidligere blev nedbrudt 1813, hvor man i stedet opførte en stor hollandsk vindmølle Ved siden af opførtes 1820 en ny hovedbygning. Billedet er fra møllegården, hvor der i dag er bagerimuseum.

ccccccccccccccccccccc


Skovsgård
1451-1477	Skovsgård er Kirkerup Sogns hovedgård. Her optræder Mikkel Andersen Basse 1451.
1460-1477	Anders Basse optræder 1460. Herefter er der et hul i vor viden om ejerforholdene.
1477-1539	???
1539-	Iver Lykke til Buderupholm, som døde senest 1555, skrev sig 1539 til Skovsgård.
-1581	Sønnen Christoffer Lykke, som døde tidligst 1603, skrev sig også til godset her, og mageskiftede det 1581 med kronen mod til gengæld at få Grinderslevkloster i Salling i Jylland. Den kaldtes ved mageskiftet en hovedgård og blev beskrevet som en gård med teglhængt hovedbygning og avlsbyninger af bindingsværk. Uden om det hele var der grave. Det hele ligger 600 m nord øst for det nuværende Skovsgård.
1581-1668	Kronen bortforpagtede gården. I 1660-erne havde major Peter Steenberg (død 1668) gården med fribrev for landgilden.
1668-1687	Kongen gav majorens børn skøde på gården som kompensation for den løn, kronen skyldte (1533 rdl.). Børnenes formynder, Steenbergs svoger kaptajn Just Ebell (død 1700) solgte den til Maria, enke efter Andreas Glising.
1687-1688	Næste ejer var Hieronimus Grabow, men han ejede den heller ikke så længe.
1688	Christian von Arenstorff, som døde 1747, er nu ejer af Skovsgård.Hans far Frederik Arenstorff til Svanholm skødede den nemlig på sønnens vegne til forstander på Herlufsholm Skole Aksel Laussen.
1688-1693	Aksel Laussen pantsatte gården til præst i Ringsted Christen Blichfeld, der senere overtog den for siden at skøde den til kronen. Der var da tale om 30 tdr. hartkorn, som han fik 743 rdl. for.
1693-1710	Smågodset lå nogle år under kronen, formodentlig Antvorskov Slot
1710-1718	Kronen skødede derpå Skovsgård til ritmester (senere generalløjtnant) Christoffer Poul Beenfeldt, der døde 1750. Efter nogle år hørte godset dog atter under kronen.
1718-1774	Som krongods lå Skovsgård under Antvorskov. Og blev derfor også en del af salget af dette gods, nemlig en del af Gimlingeparcellen.
1774-1804	Gimlingeparcellen blev til Gyldenholm, og Skovsgård hørte derfor under dette gods.
1804-1808	Gyldenholms ejere Christoffer Bülow og de Neergaard skødede Skovsgård til forvalter Niels Thomsen.
1808-1813	Niels Thomsen solgte gården for 16.000 rdl. til forpagter georg Johannes Røbye, der døde 1836. Han anlagde et stampeværk ved Snogemølle, som hørte under godset.
1813	Godset blev atter handlet, denne gang til generalkrigskommissær Haagen Christian Astrup for 35.000 rdl. Der var herefter to hurtige salg, hvorved prisen steg til 124.000 rdl. Men 1813 var også de gale pengesedlers år, da staten gik bankerot.
1813-1842	Major, senere oberstløjtnant Jens Peter Jensen til Gyldenholm blev den næste ejer. Hans enke endte med at sælge gården.
1842-1848	Køber var postsekretær Bojesen, der solgte efter nogle år.
1848-1864	Næste ejer var ritmester Edvard Fabricius, der døde 1850 og efterfulgtes som ejer af sin enke Hanne, født Steinmann. Hun døde 1890.
1864-1917	Sønnen Peder Fabricius overtager gården. Han døde 1917 og var gift med Tofa Alvilda Qvistgaard.
1917-	Næste ejer er datteren Anna Henriette Elisabeth Fabricius.