Marienlyst

Hovedbygningen, hvor midterpartiet er det gamle lystslot.

ccccccccccccccccccccc


Marienlyst
-1536	Marienlyst slot ligger nord for Helsingør. Her fandtes i middelalderen et Skt. Annakapel, der senere udvidedes til et gråbrødrekloster.
1536-1587	Efter reformationen omlales ved dette sted en kongelig staldgård, Lundegård, og umiddelbart nord derfor, vistnok på selve klostrets grund, et indelukke, kaldet Lundehave. 1576 gav Frederik II ordre til, at et gammelt stenhus i Lundehave skulle nedbrydes, antagelig en rest af selve klosterbygningen.
1587-1751	1587 opførtes her det første lille lystslot, en tårnlignende, smal bygning i tre stokværk tæt ved den skovkransede skrænt (en gammel kystlinie) med parterrehave foran mod øst på det flade, lave terræn (hævet havbund). Arkitekten kendes ikke. Man har gættet på den ældre Steenwinkel, bl.a. fordi Lundehave mindede om Sparepenge ved Frederiksborg. Det lille »lysthus« er ikke forsvundet, men eksisterer endnu som fremspringende midtparti i det senere udvidede slot, dog kamufleret til ukendelighed. Lundehaves skæbne i de næste 150 år er ikke særlig kendt.
1751-1758	1751 solgtes det til private.
1758-1760	Adam Gottlob Moltke blev ejer deraf 1758 og lod 1759-63 arkitekten N. H. Jardin udvide den oprindelige bygning med 2 sidefløje, alt i nyklassisk stil med guirlander og høje korintiske pilastre; det flade balustradekronede tag bibeholdtes.
1760-1766	Den egentlige bygherre var dog vistnok kongen, som 1760 havde købt ejendommen tilbage.
1766-1796	Efter Frederik V's død 1766 overtoges slottet af dronning Juliane Marie. For fremtiden bar Lundehave navnet Marienlyst efter hende. Det indre, der er godt bevaret, holdtes i den gængse Louis-seizestil. Der er smukke kaminer og konsolspejle. Et smukt haveanlæg, hvoraf alléerne og vaserne er bevaret, skyldtes også Jardin.
1796-1848	Kronprins Frederik (VI) skulle effer Juliane Maries død 1796 have boet på Marienlyst; i den anledning anlagdes nord for slottet en romantisk have med eremithytte, gravhøj og lignende. Man kaldte den »Hamlets have«, og gravhøjen døbtes »HamIets grav«. Slottet kom dog ikke mere til at huse hoffet, men udlejedes på ny til private.
1848-1851	Frederik VII tænkte under 3-årskrigen på at omdanne Marienlyst til invalidehotel, men planen opgaves.
1851-1858	1851 overtog Helsingør kommune Marienlyst slot og er stadig ejer deraf. Man lejede dog hyppigst bygningen ud.
1858-1930	1858 udlejedes slottet til den nyoprettede Marienlyst Søbadeanstalt, der i tidens løb opførte et par badehoteller og en villaby på strandgrunden foran slottet. 1899 byggedes det store kurhotel (arkitekt R. Bergmann), og slottet blev atter udlejet til private.
1930	1930 indrettedes Marienlyst til bymuseum for Helsingør. (oprettet 1910, flyttet hertil fra Vor Frue kloster). Der er også indrettet receptionslokaler for Helsingør byråd.