Ramsø herred (Ejerforhold 1682 i) Amtet Gods i middelalderen
	I 1603 opførte Elisabeth Bille en gård på samme sted, hvor den nuværende står. Den eksisterende hovedbygnings udseende er stort set betinget af den gamles, hvis bindingsvsærk familien Carlsen omsatte i grundmur, dog med nogen udvidelse af husets størrelse.
	ccccccccccccccccccccc

Gammel Køgegård
1428-1437	Gammel Køgegård har utvivlsomt i senmiddelalderen værret en adelig hovedgård i landsbyen Gammel Køge. 1428 og 1437 nævnes væbneren Barsbek Krumpen af Gammel Køge. Om der har været en sædegård i landsbyen er uvist, ligesom ejerforholdene først er klare fra ca. 1570.
1437-1490	Vi ved ikke, hvem der fik gårdene efter Barsbæk Krumpen.
1490-1435	1490 boede rigskansler og rigsråd Evert Grubbe (død 1492) i Køge, men om stedet er hovedgården eller købstaden er uvist. Måske har godset på denne tid været beboet af bønder.
1435-ca.1550	Herefter er ejerforholdene igen uvise.
Ca.1550-1575	Siden kom gården til medlemmer af Billeslægten. Formentlig har Jens Bille til Vrejlev Kloster (død 1575) ejet Gammel Køgegård. På skiftet efter ham kom gården til datteren.
1575-1633	Det var datteren Elisabeth (Lisbeth) Bille, der 1603 opførte en hovedbygning af egebindingsværk til gården (Nørre-Gammelkøgegård), hvor hun derefter boede til sin død 1633 sammen med søsteren Birthe Bille.
1633-1635	Birthe Bille ejede derefter gården (testamente fra søsteren tinglyst 1633), men hun døde allerede 1635.
1635-1645	Køgegård var i de følgende år fællesejendom for hendes arvinger, men af disse samlede Falk Gøye til Hvidkilde (død 1653) det meste af gård og gods, men solgte det 1645.
1645-1659	Køber varf senere rigsråd Christen Skeel Albretsen, der siden samlede hele ejendommen og udvidede og forbedrede den betydeligt. Efter hans død 1659 tilfaldt Gammelkøgegård på skiftet efter ham næste år hans søn. Der var 1651 5 gårde i sognet. Køgegård har dem alle under sig.
1659-1695	Sønnen Otto Skeel til Vallø m.m. (død 1695) som hans fædrene arv, men mageskiftedes straks til søstrene Birgitte Skeel og Berte Skeel til Holbækgård m.v. (død 1720). Søstrene delte deres godser imellem sig, hvorved Køgegård tilfaldt Birgitte, der førte gang var gift med Christian Barnekow til Vidskøvle m.v. (død 1666), anden gang med gehejrneråd Christoffer greve Parsberg til Jernit m.v. (død 1671), efter hvis død hun 1671 solgte godset til Otto Krabbe til Holmegård. Næste år tilbagekøbte hun imidlertid gård og gods. 1673 fik hun ved kongelig bevilling fri birkeret til godset. 1682 blev hun gift tredje gang med Knud Thott til Gavnø m.v. (død 1702). (1688 havde hovedgården 59.61 tdr. harlkorn med 224,7 tdr. land under plov). Birgitte Skeel døde 1699.
1695-1700	Sønnen oberst Kjeld Christoffer Barnekow til Vidsköfle blev ejer af Gammelkøgegård. Han døde allerede 1700, hvorefter enken Margretha Ascheberg overtog gården, hvis jorder bortforpagtedes (Under den Store nordiske Krig var dog godset som ejet af en svensk undersåt sekvestreret fra 1710). 1724 afstod hun ved arveskifte gården til sin svigersøn.
1700-1749	Det var den svenske feltmarskal, generalguvernør Johan August d. æ. greve Meijerfeldt, efter hvis død 1749 enken Birgitte Barnekow styrede godset.
1749-1768	Enken styrede godsdriften indtil 1760 for sønnn oberst Carl Fredrik greve Meijerfeldt, hvem det efter testamente af 1742 skulle tilfalde. Han afstod det imidlerild 1768.
1768-1775	Ny ejer blev broderen, senere generalløjtnant Johan August d. y. greve Meijerfeldt, som ved købekontrakt. af 29/11 1775 (skøde 1776) solgte gård og gods (59 5/8 tdr. hartkorn ager og eng hovedgårdstakst, bøndergods 377 3/8 tdr. ager og eng, 7 3/4 tdr. skovskyld og 18 3/4 tdr. mølleskyld) for 54.000 rdl. dansk kurant.
1775-1802	Køber var Rasmus Carlsen Lange, der tog ophold på gården og udvidede samt afrundede godset, ligesom han opbyggede to af gårdens længer (1778) og en ny lade (1783. Opførelsen af en ny hovedbygning var planlagt og gennemførtes efter hans død 1789 af enken Maren Christensdatter (død 1808) 1791. Hun fortsatte arbejdet på godsets forbedring (udskiftning af fællesskabet).
1802-1833	Sønnen Christen Rasmusscn Carlsen (adlet 1817 med Langernes våben) overtog 1802 Gammelkøgegård for 60.000 rdl. Han var især interesseret i skovenes forbedring, anlagde 1813 en dyrehave i Åshøje overdrev, men døde allerede 1818, hvorefter enken Else Margrethe Nyhuus (død 1857) styrede godset til 1833, da det skødedes til sønnen.
1833-1887	Sønnen var senere indenrigsminister Hans Carlsen, som fik gården for 100.000 rdl. Han og hans hustru Clara Sophie Vind komtesse Friijs (død 1852) oprettede 1845 godset til et stamhus (i alt da ca. 514 tdr. hartkorn af alle slags). Han er især kendt som en folkelig præget politiker og for sin tilslutning til den grundtvigske kreds, men drev også godset med dygtighed (bortsalg af bøndergods ifølge bevilling af 1851) og foretog betydelige byggearbejder ved Gammelkøgegårds hovedbygning. Hans Carlsens søster Ane Marie Carlsen  boede på gården og giftede sig med salmedigteren N. F. S. Grundtvig. De er begge begravet på Køge Ås bag Gammelkøgegård.
1887-1912	Efter Hans Carlsens død 1887 tilfaldt stamhuset datteren Emmy Carlsen, der var ugift, og efter hvis testamente af 21/12 1901 starnhuset skulle overgå til en stiflelse, kaldet Carlsen-Langes legatstiftelse. Hun døde 1912.
1912-	Carlsen-Langes legatstiftelses fundats stadfæstedes 3/9 1913. Med stiftelsen er forbundet en kapital på oprindeligt 3.310.000 kr., kaldet »Hans Carlsens og Clara Juel-Vind-Friijs's Fideikommiskapital«, hvortil kom selve  legatstiftelsens kapitaler på oprindeligt 2.668.000 kr. samt faste ejendomme til ejendomsskyldsværdi 3.328.001 kr. Stiftelsens direktion har 3 medlemmer. Under stiftelsen hører 114½ tdr. hartkorn, hvoraf 49 1/8 drives direkte under godset. Vasebækgård er dettes avlsgård.

Gården består af et syvfags hovedhus i to stokværk samt to seksfags sidelænger i ét stokværk med dominerende og særprægede toetages partier midt pa facadcrne. Bygningens fine tagsilhouet markeres af hovedhusets fulde valm. Hovedhusets enkle, klassicistiske portal bærer en indskriftstavle, der angiver, at huset er bygget 1791. Sidelængerne er ombygget 1855/56 af Hans Carlsen. Den nordre vinkelfløj i bindingsværk skal være en rest af Elisabeth Billes gård.

På Gammel Køge ås er indrettet en begravelsesplads (»Claras kirkegård«) for medlemmer af slægten Carlsen, indviet 27/10 1853 af N. F. S. Grundtvig, der selv er bisat her 1872 ved siden af sin 2. hustru Anna Marie Carlsen (død 1854). I øvrigt er her begravet politikeren H. Carlsen (død 1887), og hans søster forfatterinden Franziska Carlsen (død 1876).