Gisselfeldt

Gisselfeld blev i sin nuværende form grundlagt af Peder Oxe til Nielstrup, der byggede gården 1547-75. Den har oprindelig bestået af fire sammenbyggede, tre stokværk høje fløje, opført af røde sten og med meget tykke ydermure. Disse er til dels forsynede med skydeskår og har store, takkede gavle. Midt på venstre fløj findes et fremspringende porttårn. Fjerde fløj var oprindelige kirkefløjen, men den er for længst nedrevet; senere, til slutningen af 18. århundrede, var der kirke i den søndre fløj. Gisselfeld var på de tre sider omgivet af grave, på nordsiden af den såkaldte gårdsø. Den blev tillige forsvaret af en mur (ligeledes opført af Peder Oxe), der støttede sig til to tårnbygninger ved borggraven.

ccccccccccccccccccccc


Gisselfeldt
1370-1410	Gisselfeld, som ligger mellem Haslev og Næstved er beliggende i flere sogne, men hovedgården ligger i Bråby Sogn i Faxe Kommune. Gisselfeld nævnes i slutningen af 14. århundrede som tilhørende tre brødre, Bo, Peder og Eskild Falk. Gisselfeld var oprindelig kun en mindre hovedgård, der lå ca. 2 km nordvest for sin nuværende plads på avlsgården Louisenlunds mark, hvor voldstedet »Spegedynen« endnu ses som en med grav omgivet firkant, ca. 8 x 10 m. Ved den nuværende gårds plads er der også fundet rester af en ældre borg, formodentlig den nedlagte Valgestrup. Bo Falk er den først kendte ejer, der 1370 nævnes til Gisselfeldt, som han muligvis har overtaget efter sin fader Peder Falk.
1410-1431	Han fulgtes af broderen Peder Falk, der nævnes til Gisselfeldt 1410.
1431-1450	Derpå fulgte broderen Eskil Falk (død tidligst 1421). Han efterfølges af sine sønner Peder og Eskild, som imidlertid ikke nævnes til Gisselfeldt.
1450	Ide Eskildsdatter, en sønnedatter af en af brødrene, bragte Gisselfeld til sin ægtefælle, hr. Mogens Axelsen Gjøe (Gøye) til Krænkerup (død tidligst 1450).
1450-1508	Deres søn marsken hr. Eskil Gøye (død 1506} arvede Gisselfeldt, som efter ham ved det endelige skifte gik til hans yngste søn.
1508-1526	Denne var Christian 2.s bekendte trofaste mand og Københavns forsvarer 1523-24, Henrik Gøye (død 1533). Denne måtte af sin broder rigshofmester Mogens Gøye og af Otto Holgersen Rosenkrantz låne 4650 mark lybsk mod pant og forkøbsret i Gisselfeldt. Imidlertid solgte han Gisselfeld 1527 til sin svoger, Johan Oxe til Nielstrup.
1526-1537	Under Grevens Fejde led Gisselfeld samme skæbne som så mange andre af landets herregårde og blev plyndret og lagt øde. Salget til rigsråd Johan Oxe til Nielstrup (død 1534) gav anledning til langvarig strid mellem Gøyerne og Oxerne, idet Mogens Gøye stod fast på sin forkøbsret. En dom i sagen ved kongens retterting gav vel nærmest Gøye medhold, men bragte ingen endelig afgørelse.
1537-1545	Sønnen, den ugifte Torben Oxe arvede Gisselfeldt, men ejerforholdet var omstridt.
1545-1588	Først en ny dom af 1539 og et forlig 1541 bragte en endelig ordning, hvorefter Gisselfeldt lå fast hos Johan Oxes arvinger repræsenteret ved sønnen, den kendte statsmand, rigshofmester Peder Oxe (død 1575), som ved det endelige skifte 1545 blev eneejer af godset, hvorpå han 1547 fik skøde. Da han var blevet eneejer, nedbrød han den oprindelige gård ved voldstedet Spegedynen og opførte den nuværende. Foruden ved sine byggearbejder forbedrede Oxe Gisselfeldt ved udvidelse og arrondering af hovedgårdsj ord og opkøb af bøndergods, ligesom han gennemførte talrige dr i ftsfor bedringer og bl.a. anlagde de endnu bestående store karpefiskerier. Troelstrup, som havde været under bispen og derefter krongods, kom 1567 fra kronen til Peder Oxe, som lagde den under Gisselfeldt. I en af de hvælvede kældre under vestre fløj, der ved en hemmelig trappe stod i forbindelse med værelserne i de øvre stokværk, siges Peder Oxe at have holdt sig skjult, før han, efter at være faldet i unåde, rejste til udlandet!
	Under hans landflygtighed (1558-66) blev hans godser 1559 inddraget af kronen, og Gisselfeldt blev et len med Jørgen Rud til Vedby (død 1571) som lensmand. Men allerede 2Z/7 1560 gav Frederik II hofmarskal Frederick borggreve von Dohna (død 1564) skøde på Gisselfeldt mod hjemfaldsret og mod, at han forpligtede sig til at forblive her i landet. Efter hans død blev Gisselfeldt på ny len, denne gang under Hak Holgersen Ulfstand til Häckeberga (død 1594).
	1566 fik Peder Oxe sine besiddelser igen, Gisselfeldt endda 1567 forbedret med birkeret. Da han ikke havde børn, kom godset ifølge en slægtskonvention 1575 til enken Mette Olufsdatter Rosenkrantz til Vallø (død 1588). Ved det efterfølgende skifte, som endnu i februar 1600 ikke var afsluttet, tilfaldt den ved arvedelingen stærkt reducerede Gisseldfeldt hovedgård en datter til Peder Oxes søster.
1588	Peder Oxes søsterdatter hed Karen Banner (død 1616). Hun var 1580 blevet gift med Henrik Lykke til Overgård (død 1611).
1588-1619	De overlod godset til sønnen Christian Lykke (død 1619).
1619-1655	Dennes broder, senere rigsråd Frands Lykke (død 1655) efterfulgte ham, og ved arv og køb samlede denne en del af det splittede gods, der efter ham gik samlet i arv til sønnen. Der er 1651 26 gårde i sognet og de 25 hører under Gisselfeldt. Troelstrup blev således nedlagt som selvstændig gård 1630. Broksø var oprettet ca. 1650 af 2 bøndergårde i Spagelse Fang af Elisabeth Brok (deraf navnet) og hendes ægtemand Frands Lykke til Gisselfeldt. Den lå under Gisselfeldt til 1661. Herefter kom den under Holmegård til 1801.
1655-1661	Sønnen Kaj Lykke (død 1699) blev i 1661 fradømt liv, ære og gods for fornærmelse af dronningen.
1661-1670	Gisselfeld kom dermed 1661 ved indførsel under kronen. Frederik III overlod det til sm søn arveprins Christian (senere Christian V), der ofte opholdt sig på Gisselfeldt, som han en tid drev for egen regning, men senere med ringe udbytte bortforpagtede.
1670	Efter sin tronbestigelse overdrog han det derfor 1670 Gisselfeld til den fra svenskekrigene kendte general Hans Schack (1671 lensgreve til Schackenborg, død 1676).
1670	Han transporterede det til sin svigersøn, oberstløjtnant Ditlev Rumohr til Roest (død 1678), der 1671 af Christian V fik mageskifteskøde på Gisselfeldt, men efter hustruens død samme år, måtte han levere godset tilbage til hustruen Augusta Schacks far.
1670-1682	Hans Schacks enke Anna Blome (død 1688) besad godset som livgeding til 1682.
1682-1688	Hun overdrog godset til sønnen Otto Diderik greve Schack (død 1683), hvis enke Sophie Dorothea Marschalck (død 1707) 1689 solgte Gidselfeldt (hovedgårdstakst ca. 236, i alt ca. 900 tdr. hartkorn).
1689-1699	Køber var overkammerjunker, senere amtmand over Københavns amt, gehejmeråd Adam Levin Knuth (død 1699), der tillige ejede det nærliggende Assendrup (i Tybjerg herred) og samme år fik skattefrihed for 150 tdr. hartkorn af bøndergodset under Gisselfeldt. 1671 var landsbyen Hesede blevet nedlagt. Af dens jorder oprettede Knuth 1691 avlsgården Hesedegård, der siden er forblevet under Gissselfeldt, men senere er blevet bortforpagtet som selvstændig hovedgård. Han købte i Vindbyholt Roholte 1696 og lagde også den under Gisselfeldt.
1699-1703	1699 skødede hans arvinger Gisselfeldt rned Assendrup for 85.000 rdl. til Christian V's søn med Sophie Amalie Moth generalfeltmarskalløjtnamt, generalpostrnester, kammerherre Christian greve Gyldenløve til Samsø (død 1703), stamfader til greverne Danneskiold-Samsøe. Ved hans testamenter af 1701 og 1702, bekræftet og nøjere formuleret 1725 ved en konvention af hans 3 børn, bestemtes Gisselfeldt til et adeligt jomfrukloster, der dog først kunne træde i kraft 1754.
1703-1754	Christian Gyldenløves enke efter 2. ægteskab, Dorothea Krag, havde i henhold.til ægtepagt af 1701 til sin død bestyrelsen og indtægterne af Gisselfeldt. Under hende, der 1715 havde giftet sig 3. gang med kammerherre, senere gehejmeråd Hans Adolf Ahlefeldt (død 1761), var godset og dets hele status blevet stærkt forringet.
1754-	Da Dorothea Krag døde, blev Gisselfeld det Adelige Jomfrukloster i Sjælland. I følge konventionen af 1725 skulle overdirektionen af klosteret gå i arv i de fra stifterens tre børn nedstammende linier, således at de yngre linier først skulle komme i betragtning, hvis den ældstes uddøde. Gisselfeld er et af Danmarks største godser med et areal på 3.850 hektar med Hesede, Edelesminde, Brødebæk og Gødstrupgård, hvoraf 2.400 hektar er skov. Det er beliggende i flere kommuner, men hovedgården ligger i Bråby Sogn i Faxe Kommune. Hesedegård er avlsgård under Gisselfeldt. Det samme er Louisenlund (lagt sammen af 2 gårde) og Edelsminde. Sidstenævnte er dog siden 1862 underlagt Hesede.	1755-1778	Gisselfelds første overdirektør, fra 1755 til sin død, Christian Gyldenløves sønnesøn generalpostdirektør, senere gehejmeråd Frederik Christian lensgreve af Danneskiold-Samsøe (1722-1778). Han havde meget betydelige vanskeligheder med at få godset på fode igen og gælden afviklet, og han måtte skride til bortsalg af en del af bøndergodset (i alt 333 tdr. hartkorn). Det var oprindeligt hans hensigt at indrette Gisselfeldts hovedbygning til bolig for klosterdamerne, men af økonomiske grunde måtte dette opgives, og hovedbygningen er siden forblevet embedsbolig for overdirektørerne. 1762 sælges Roholte til Otto Thott, der lagde gården under Lindersvold.
		1778-1823	Frederik Christian Danneskiold-Samsøe fulgtes af sin knap 4-årige søn senere amtmand over Præstø amt og gehejmekonferensråd Christian Conrad Sophus greve Danneskiold-Samsøe (død 1823), der indtil 1795 havde forskellige administratorer. Under hans dygtige og reformvenlige ledelse blev det muligt at udvide klostrets virksomhed, hvilket fik udtryk bl.a. i fundatsen af 1799. Han huskes også for ”Den Danneskioldske Kanal”, og sit virke som amtmand - og tanken om Holmegaard Glasværk, som dog blev færdiggjort af hans enke - Henriette Danneskiold-Samsøe, og indviet få dage efter hans død - i 1823.
		1830-1869	Frederik Christian lensgreve af Danneskiold-Samsøe (1798-1869), søn af forrige, var næste overdirektør. Han døde ugift og barnløs.
		1869-1886	Overskænk, gehejmekonferensråd Christian Conrad Sophus lensgreve af Danneskiold-Samsøe (1800-1886), yngre bror til forrige, blev Gisselfeld fjerde overdirektør. Han var samler og en stor kunstmæcen. Porcelænssamlingen, som Gisselfeld Kloster i dag er berømt for, er skabt af ham.
		1886-1914	Hofjægermester Christian Frederik lensgreve af Danneskiold-Samsøe (1838-1914), søn af forrige, bestred som den næste stillingen som overdirektø. Han var desuden Ordenskansler og formand for Dansk Skovforening. Det er hans fortjeneste, at naturen omkring Gisselfeld er så enestående og unik. Assendrup blev frasolgt 1909.
		1914-1945	Sønnen Aage Conrad lensgreve af Danneskiold-Samsøe (1886-1945), overtog overdirektørposten, og besad som den sidste grevskabet Samsøe, der som følge af lensafløsningsloven af 1919 afløstes i 1921. Han døde 1945 uden at efterlade sig sønner eller brødre, så nærmeste slægtning og arvtager til overdirektørembedet var hans farfars brors barnebarns søn.
		1945-1966	Det var hofjægermester James Christian Carl Sophus lensgreve Danneskiold-Samsøe (1900-1966). Hans søn Valdemar fraskrev sig tidligt arveretten til overdirektørembedet.
		1966-1969	Det blev derfor en fætter til ovennævnte James Christian Carl Sophus lensgreve Danneskiold-Samsøe, der blev den næste overdirektør. Han hed Knud greve af Danneskiold-Samsøe (1900-1969).
		1969-1975	Han efterfulgtes af sin halvbror Hans Christian Erik Viggo greve af Danneskiold-Samsøe (1915-1975).
		1975-2002	Carl Christian Erik Leopold greve af Danneskiold-Samsøe (født 1945), ældste søn af forrige, overtog embedet 1975. Men grundet stridigheder med bestyrelsen blev han afsat.
		2002-2010	Midlertidig overdirektør var herefter Christian Ivar Schou Danneskiold Lassen.
		2010-	Helene Danneskiold-Samsøe (født 1966 og niece til ovenstående) tiltrådte som overdirektør 1/3 2010.

1869 restaureredes bygningerne under arkitekt Herholdts ledelse, hvorved det puds, som man tidligere i århundredet havde dækket murene med, afbankedes samtidigt med, at porttårnet omsattes. 1915 blev Gisselfeld atter istandsat under ledelse af arkitekt M. Borch.

Gisselfelds have, der i dag anses for en af vore smukkeste herregårdshaver, påbegyndtes af Peder Oxe, som bl.a. af mosearealet skabte de karpedammc, der endnu bruges. Der er springvand og mindestøtter. Sidst er haven omlagt af den engelske havearkitejt Hughes i slutningen af 1800-tallet. På søbredden lige over for portfløjen anlagde Peder Oxe ladegården.

I Gisselfeld adelige jomfrukloster, hvor der er ansat en godsforvalter (bolig på Jettehøj), en skovrider, læge og gartner, kan kun optages døtre af danske adelige samt af uadeligc i de 3 første rangklasser. Fra først af var klosteret bestemt for en abbedisse og 16 konventualinder, som hver betalte 2000 rdl. i indskrivningspenge og fik 200 rdl. årlig. Med klosteret er forbundet Gisselfeld Livrentefond for piger af alle stænder, stiftet af grev C. C. S. Danneskiold-Samsøe ved fundats 1872, i hvilken enhver uberygtet dansk pige kan indskrives mod et indskud af 1000 kr., med ret til at nyde en årlig livrente, så længe hun er ugift.

Det gamle Valgestrup skal måske søges på en lille holm i gårdsøen ved Gisselfeld nordøst for den nuværende hovedbygning. Her fremgravede Nationalmuseet 1898 en 15 m lang og 9 m bred rektangulær hustomt, der havde bevaret enkelte skifter af munkesten i munkeforbandt over en grund af rå kamp. Ruinen restaurercdes noget ved anvendelsen af sten fra den på samme tid nedbrudte lade. Adgangen til holmen synes oprindeligt at have været fra vest. Valgestrup, der mellem 1527 og 1541, formentlig i grevefejden, er blevet ødelagt, fik jorderne lagt ind under Gisselfeldt.