Bispegods på Rügen

Bispegods

Rygens erobring

Kirker på øen

Klostre på øen

Gods på øen

Klostergods på øen

                                                      

Øen Rügen bestod af flere og store kirkelige len under Roskilde bispestol. Bispens gods på Rygen er registreret i jordebøgerne, bl.a. den fra 1410. 1486 er der lavet en selvstændig registrering af bispelenet Ralswiek samt for grevskabet Streu, de to største bispelen. 

Sogn Hovedgård Byer Undergårde Penge Kirketiende
  Patzig

 Ralswiek

Med provstiet

Ralswiek  68  185 mk + 380 mk   -
Skaprode   30 mk Skaprode
Ummanz   30 mk Omanzee
 Til bispen  Patzig   40 mk Patzig
Wiek Medow   80 mk Wiek
Bischofsdorf ("Bistrup") Bischofsdorf 28 141 mk
Oldenkirchen (Altenkirchen) Pudtgard/Nobbin  16 83 mk Altenkirchen
 Til bispen  Oldenkirchen   110 mk
Sagard Bischofsdorf Sagard sogn    - Sagard
 Sagard Jasmund len 14 38½ mk, 50 dl
Lagarden kloster Lagarden    80 mk Lagarden kloster
 Zirkow Grevskabet Streu  Zirkow / Buschvitz  27  181 mk, 7 sk   Zirkow
Bergen Garden kloster Garden  1 60 mk Garden
Neuenkirchen  Til bispen  Neuenkirchen   20 mk Neuenkirchen
Rappin Rappin   30 mk Rappin
Bobbin Bobbin   50 mk Bobbin
Zudar Zudar   80 mk Zudar
Swantow Swantow   20 mk Swantow
Poseritz Poseritz   80 mk Poseritz
Samtens Samtens   10 mk Samtens
Gustow Gustow   1 mk Gustow
Garz Garz   200 mk Garz & Kauzenitze
Rambin Rambin   10 mk Rambin

Ranerfyrsten Jaromar blev siddende i Rugard, nu som lensmand under den danske konge. Da han gik over til kristendommen, forærede han store godsmængder fra Rugard til de klostre, der skulle blive øens største, Bergen og Lagarden. Kristningen gennemføres ved, at øen inddeles i sogne, der blev bygget kirker, ofte, hvor der tidligere lå vendiske helligsteder.

Ranerfyrsterne af Rygen vedblev at være lensmænd under den danske konge, men følte den største loyalitet til den kirkelige overherre, biskoppen i Roskilde. Således kom en efterkommer af den første lensmand, som også hed Jaromar, roskildebispen Peter Bang til undsætning, da bispen kom i åben strid med kongen. Jaromar angreb Danmark. Det fremgår af brevene fra Roskildegård D.50, at fyrst Witzlaw vedkender sig, at han er dansk lensmand.

1325 dør den sidste ranerfyrste, Witzlaw III. Rygen, Hiddensee og ejendomme under fyrsterne på fastlandet lægges under hertugen af Pommern-Wolgast, lensforholdet (der nu kun var formelt) til den danske konge ophører, men kirkeligt hører Rygen stadig under Roskilde. Egentlige magthavere på øen bliver dog ikke hertugen, men øens adelsslægter med herrerne til Putbus som de mægtigste. Adelige fra Rygen er også stadig meget synlige i Danmark, bl.a. som både kongers og bispers lensmænd.

I 1534 hives de sidste bånd mellem Danmark og Rygen over. Da indføres den protestantiske kirkeordning i Pommern, og Roskilde er ikke længere stiftsby.

Rygens forhistorie

Rygen efter reformationen

Noter:

(1)  Henrik Norman bekendtgør 1496, at han har Ralswik med provstiet i pant af bisp Niels for 700 mark årligt.

-