Lejre len i Volborg herred

Borge i området: Bistrup

Volborg herred

Bispegods

Hovedgårde: Lejre

Under Roskilde bispestol hørte også hovedgården Udlejre med gårde i Lejre by. Udlejre er ikke omtalt i jordebøgerne. Til gengæld udviklede godset omkring Lejre sig efter reformationen til at blive et af landets største godskomplekser (Ledreborg gods).

Sogn Hovedgård Byer Gårde Noter
Allerslev Lejre

 

Udlejre 1 Det senere Ledreborg
Lejre 4-6                                                                                                                                                                                                                              

 

(Ud)Lejre / Ledreborg

1523-1536

(Ud)Lejre var et større len under bispen

1523-1540

Otto Tinhuus (død tidligst 1555) sad på Hagested og Lejre len (Udlejre), som hørte under bispestolen. Udlejre bestod af 4-6 gårde.

1536-1663 Godset inddrages under kronen efter reformationen, og Hagested udskilles som selvstændigt kronlen.  1540-1545 Lejre udskilles som selvstændigt len. Oluf Nielsen Rosenkrantz til Vallø får lenet i pant, men pantet består i, at han må indløse det, forgængeren havde ved at betale arvingerne 8 lødige mark og 500 pund. Han dør 1545. 
1546-1550 Lejre len lægges under Københavns len. 
1550-1571 Godset pantsættes for 600 daler til Mogens Godske til Lidemark. Der er nu 6 gårde. Pantet forhøjes 1567 med 2350 daler.
1571-1661 Mogens Godske dør, og Lejre lægges under Roskildegård/Bistrup
1661-1663 Roskildegård bliver til Bistrup gods under Københavns magistrat, og Lejre følger med. 
1663-1704 Rentemester Henrik Müller køber 6 gårde og 5 gadehuse i Lejre samt Udlejre af København. Han forærer straks nyerhvervelsen til sin datter Drude Müller, gift med højesteretsassessor og amtmand Thomas Fincke (død 1677). De opførte en ny hovedbygning, som fik navnet Lejregård.
Lejregård får 1685 hovedgårdsfriheder. Den er altså herregård uden skattepligt.
Rentemester Henrik Müller, adlet med navnet Rosenstiern, lever sine sidste år 1690-92 hos datteren. Gården er nu som hovedgård ved matriklen 1688 takseret til 36,05 tdr. hartkorn.
1704-1705 Drude Müller dør. Sønnen Henrik Fincke, som  er kaptajn i søetaten, arver gården, men dør allerede året efter.
1705-1711 Henrik Finckes enke, Karen Gyldensparre, sidder på gården til sin død.
1711-1712 Døtrene Jacobine Cathrine Fincke (død 1712) og Sophie Margrethe Fincke (død 1720) fragik arv og gæld, så det samlede gods på 338 5/8 tdr. hartkorn blev sat på tvangsauktion.
1712-1729 På tvangsauktionen købes Lejregård af enkefrue Mette Reedtz (d. 1733).
1729-1740 Mette Reedtz overdrager Lejregård til sin datter Sophie Lindenow (død 1744), som var gift med en af faderens fogeder, Hans Henrik Mandix (død 1747).
1740-1763 Sophie Lindenow skøder Lejregård med tilhørende bøndergods til gehejmeråd, sekretær i danske kancelli, senere statsminister Johan Ludvig von Holstein. Prisen var 28.325 rdl. Lejregård var på 46½ tdr. hartkorn, bøndergodset på 336 tdr.
Johan Ludvig von Holstein køber 1744 Breintvedgården, Hulegårdsjorden og to huse i øvrigt, i alt 15 5/8 tdr. hartkorn, som lægges under Lejregård.
Johan Ludvig von Holstein erhverver 1745 Kornerupgård og andet bøndergods i omegnen, så at han 23/3 året efter kan få et patent på oprettelsen af et grevskab, som får navnet Ledreborg. Det var "kun" på 1001½ tdr. hartkorn, så der skulle erhverves mere gods, for at det kunne leve op til standarten for grevskaber.
Skullerupholm købes 1748 og lægges under Ledreborg. Han begynder at få den nuværende hovedbygning med tilhørende park bygget.
Johan Ludvig von Holstein bliver greve af Ledreborg 1750.

Bonderup Hovedgård købes 1754 og lægges under Ledreborg.
Næsbyholm og Bavelse købes 1756 og lægges under Ledreborg. Grevskabet er nu oppe på 2502 5/8 tdr. hartkorn.
1763-1799 Johan Ludvig von Holstein dør. Sønnen, gehejmeråd Christian Frederik Holstein overtager grevskabet, men da faderen har brugt for mange penge ved sine opkøb, må han sælge Bonderup, Næsbyholm og Bavelse fra. 
1799-1853 Christian Frederik Holstein dør, og sønnen oberst Edzard Holstein bliver lensgreve. Også han mangler penge, så på en auktion sælger han godsets kostbare bibliotek.
1853-1895 Oberst Edzard Holstein dør af kolera, og sønnen, hofjægermester Christian Edzard Moritz Holstein bliver lensgreve.
1895-1912 Hofjægermester Christian Edzard Moritz Holstein dør, og sønnen  cand. polit Johan Louis Carl Christian Tido Holstein bliver lensgreve. Han bliver konseilspræsident (statsminister - valgt af venstre) i 1909.
1912-1951 Johan Louis Carl Christian Tido Holstein dør, og sønnen, hofjægermester, dr. polit. Joseph Ignatius Maria Holstein overtager grevskabet. 
Grevskabet opløses og bliver lensgrevens private ejendom 1923. Staten fik ved den lejlighed 1.681.989 kr. og 240 ha, som blev udlagt til 5 husmandsbrug.
Godset afhænder Svogerslev kro 1928.
1951-1990 Joseph Ignatius Maria Holstein dør, og sønnen Knud Johan Ludvig greve Holstein-Ledreborg overtager godset.
1990- Knud Holstein-Ledreborgs datter, Silvia Knudsdatter comtesse Holstein-Ledreborg overtager godset. Hun er gift med John Munro.

Ledreborg slot set fra luften

http://www.ledreborgslot.dk/

Grevskabet Ledreborgs våben (for slægten Holstein).

Ledreborg slot og slotsparken set fra luften