Kannikkernes fællesgods

Fælles gods for kannikker (procuratoria)

De 35 kannikker ved domkirken levede hver især af et præbende, men havde også del i fællesbordet (mensalia). I dette indgik fælles gods (procuratoria), som blev tillagt  særlige kannikker, særlige ordninger eller særlige formål som almisser o. lign.. For de kannikker, der rent faktisk fungerede som præster og forrettede messer i det daglige, som rent faktisk boede i Roskilde (de residerende kannikker altså kannikker, som rent faktisk gjorde gavn for pengene og ikke arbejdede som kongens kansler eller ved et udenlandsk universitet) var der også sat midler af. Disse midler kaldtes portioner (portiones canonice). Hvert procuratorium havde en af kannikkerne som procurator. De valgtes for et år ad gangen, men kunne genvælges. De aflagde regnskab på Skt. Lambertii dag (17/9) for hartkornet, som var det fælles. Procurator kunne selv beholde minuterne, servitierne, incerta, som alt det løse hed. Men skulle så til gengæld selv afholde de udgifter, procuratoriet gav. Også alterpræsterne, vikarerne, havde fællesgods.

Fællesgodset var opdelt i forskellige procuratorier:

Navn Formål
De 15 herrers De 15 herrer var navnet på de 15 kannikker på Svend Nordmands tid, før man opløste kannikkernes munkesamfund og kannikerne flyttede ud i byen.
Det gode fællesskab Det gode fællesskab var til fordeling blandt alle kannikker. Det var til gengæld beskedent.
Årsgaverne Indtægterne gik ubegrænset til almisser, gaver til de fattige og peblingene 4 gange om året.
Sakristanen Sakristanen var et embede under kapitlet. Opgaven var at holde styr på kirkens værdier, det være sig penge, udstyr, løsøre som guld og sølv. Private kunne bruge sakristiet som bank!
Kalentet Kalentegildets kapital i domkirken til brug for dets aktiviteter og drift af deres eget alter.
Skademands ladegård i Malmø Fælles gods for hele kapitlet i Malmø by.
Gønge herred Kapitlets fælles gods.
Koret Løn til den kannik, der dagligt sang højmessen fra koret.

Fællesgodset indeholder endelig 8 gårde i Roskilde by. De er anskaffet for midler, der er samlet ind ved de daglige messer, når bøssen (hed Skt. Lucii Tavle og derfor hedder pengene tavlepenge) gik rundt i menigheden. Når der har været penge nok til at købe en gård, har man gjort det for at sikre kapitalen (i en tid, hvor der ikke var banker eller aktier og obligationer at investere i). Dette gods kaldtes Prucuratorium tabularum (Tavlernes procuratorium).

Kirkens vedligeholdelse

Vikarernes fællesgods

Mensalia / fællesbordet

Om kapitelgods og bispegods