Sømme herred kirker

Bispedømmets indtægter af Sømme herred var baseret på len og tiender af sognekirkerne. Herredets kirker samt de institutioner i Roskilde, som ejede gods i sognene fremgår af oversigten her (patronatsret vil sige: Hvem har ret til at udnævne præsten, årstallene er kirkebygningens oprindelsesår):


Sogn		Bispetiende	Patronatsret	Bispegods	Domkapitlet	Agnethe kloster	Clara kloster	Vor Frue Kloster	Adelig hovedgård
Jyllinge	1100	Æbelholt Kloster fik både kirke- og bispetiende	Bispen	Bispens fadebur på Bistrup ejede 1 hovedgård i Jyllinge, som havde 4 gårde under sig.					Ingen, men Æbelholt Kloster ejede gårde i sognet.
Herslev	1250	Fadeburet i Roskilde	Bispen	Bispens fadebur på Bistrup ejede gårde i Herslev, Trællerup og Kattinge, men antallet er ukendt. Hovedgården Nebbe lå også i sognet.		Klosteret ejer 1 gård i sognet.		Klosteret ejede gods i Herslev.	Ingen
Kornerup	1200		Bispen					Klosteret ejede gods i Kornerup, bl.a. det store len Kornerupgård.	Ingen
Gundsø(-magle)	1100		Bispen Æbelholt Kloster fik dog bispetienden	Bispens fadebur på Bistrup ejede en større hovedgård i Gundsømagle, som havde 13 gårde under sig. Desuden i sognet 1 gård i hhv. Hejnstrup og Værebro.	Hjælpekantoren ejede 1 gård i Hejnstrup i sognet. I sognet ejede Hellig 3 Kongers Kapel efter reformationen hovedgården Gundsøgård., som tidligere havde hørt under bispens Bistrup.				Ingen
Svogerslev	1200		Bispen				Klostret ejede 1 gård i sognet.	Klosteret ejede gods i Svogerslev.	Ingen
Glim	1200		Vor Frue kloster	Bispens fadebur på Bistrup ejede 15 gårde i Gøderup og et ukendt antal i Asserup.	Karleby præbende ejede 1 gård i Glim.	Klosteret ejer 1 gård i Glim i sognet.		Klosteret ejede kirken, fik bispe- og kirketiende og udnævnte og lønnede præsten. Det ejer også gods i Glim, bl.a. Langvad Mølle, i sognet.	Ingen
Fløng	1150		Bispen	Bispens fadebur på Bistrup ejede 1 hovedgård i Marbjerg, hvor lenet også havde11 gårde. I sognet ejede lenet desuden 5 gårde i Ågerup og 1 i Valby.	Karleby præbende ejede 1 gård i Fløng. Degnedømmet ejede 2 gårde i selve Fløng i sognet.			Klosteret ejede gods i Fløng.	Ingen
Himmelev	1100		Bispen	Bispens fadebur på Bistrup ejede 3 gårde i Himmelev og 3 i Veddelev i sognet.		Klostret ejer 2 gårde i Veddelev i sognet.		Klosteret ejede gods i Veddelev.	Ingen
Ågerup	1100		Bispen		Ærkedegnedømmet ejede 1 gård i Valby.	Klostret ejer 1 gård i St. Valby i sognet.			Ingen
Bistrup	1350		Bispen	Bispens fadebur på Bistrup ejede hovedgården samt 1 gård i Sigerstorp i sognet.					Ingen
Hvedstrup	1100		Bispen	Bispens fadebur på Bistrup ejede 4 gårde i Herringløse. Østrup ejedes af bispen, men det fremgår ikke af de middelalderlige regnskaber.	Ærkedegnedømmet ejede 3 gårde i Herringløse			Klosteret ejede gods i Herringløse.	Ingen
Roskildes kirker				Bispens fadebur ejede mange huse og gårde i Roskilde købstad.	Karleby præbende ejede 1 gård i Roskilde. Hjælpekantoren ejede 3 gårde i Roskilde.	Klosteret ejer 12 grunde og gårde i Roskilde by	Klosteret ejer en del grunde, møller og gårde i Roskilde by	Klosteret ejer ud over Vor Frue kirke Allehelgens, Skt. Peders og Skt. Pauls kirker, får bispe- og kirketiende og udnævner og lønner præsterne. Klosteret får også hele bispetienden af Roskilde by.
Vor Frue	1080		Vor Frue kloster			Klosteret ejer 4 gårde i Kamstrup og 1 gård i Darup i sognet.		Klosteret ejede gods i Kamstrup, Tjæreby, Skalstrup og fik også bispetienden af sognet.	Ingen
Skt. Jørgensbjerg	1080		Bispen						Ingen
Kirkerup	1100	Æbelholt Kloster fik både kirke- og bispetiende	Ærkedegnen	Bispens fadebur på Bistrup ejede 2 gårde i Kirkerup og Gundsølille samt 1 i Gerdrup.	Ærkedegnedømmet ejede 2 gårde i Kirkerup og 1 i Gerdrup i sognet. Ærkedegnen fik desuden kirke- og præstetienden og havde dermed patronatsret over kirken.	Klostret ejer 1 gård i Gundsølille i sognet.			Ingen
Gevninge		Hører i middelalderen til Voldborg herred. Efter reformationen kommer den under Sømme herred.

Sømme herred udgjorde sammen med Ramsø , Tune og Voldborg Roskildegårds og Svenstrup len. Der var i 1651 311 gårde i herredet fæstet af 331 jordbrugere. 147 af disse hørte under kronen (konfiskeret bispegods), 160 fæstede hos gejstlige (Roskildekannikker og Universitetet), og adelige ejede 24 gårde.