| Vorfruegods i Sømme herred |
|
|
|
|
|
En pavebulle fra 1257 giver overblik over klostergodset. Vor Frue Klosters gods/besiddelser lå som hovedregel tæt på Roskilde. Den næststørste koncentration ses i herrederne syd for Roskilde ned mod Ringsted og Køge. Resten er spredt "strøgods". I Sømme herred ejer klosteret tilbage i 1257 følgende gods:
|
|
||||
| Herred | Sogn | Byer | Gårde | Noter |
| Sømme | Vor Frue | Tjæreby | ? | Bispetienden
af Vor Frue landsogn tilfaldt klostret
|
| Skalstrup | ? | |||
| Kamstrup | ? | |||
| Roskilde
|
? | Klosteret ejer kirken, får bispe- og kirketiende og udnævner og lønner præsten. | ||
| Alle Helgens | ? | Klosteret ejer kirken, får bispe- og kirketiende og udnævner og lønner præsten. Bispetienden af Alle Helgens landsogn tilfaldt klostret | ||
| Skt. Peders | ? | Klosteret ejer kirken, får bispe- og kirketiende og udnævner og lønner præsten. | ||
| Skt. Pauls | ? | Klosteret ejer kirken, får bispe- og kirketiende og udnævner og lønner præsten. | ||
| Bispetienden | Bispetienden af Roskilde by tilfaldt klostret | |||
| Glim | Glim | 1 bol=4 | Klosteret ejer kirken, får bispe- og kirketiende og udnævner og lønner præsten. Klosteret ejer desuden Assers Mølle i sognet. | |
| Langvad | 1 | Langvad Mølle | ||
| Fløng | Fløng | ? | Der kan i stedet være tale om gods i den nedlagte landsby Flenge på Roskilde bymark. | |
| Kornerup | Kornerup | ? | Et
større len under klosteret.
Se nedenfor. |
|
| Svogerslev | Svogerslev | ? | - | |
| Herslev | Herslev | ? | - | |
| Hvedstrup | Herringløse | ? | - | |
| Himmelev | Veddelev | ? | - | |
 |
|||||
| Kornerupgård | |||||
| 1369-1536 |
Vor Frue Kloster ejer godset og sikkert haft det længere tilbage i tiden drevet af fogeder. Fra 1369 hører vi om lensmænd på gården. |
|
1369-1383 |
Johannes Pedersen Læghæ (død 1383) er lensmand for Vor Frue Kloster. Enken levede videre på godset, da han døde. |
|
| 1383-1390? |
En Ingeborg Pedersdatter (måske tilknyttet klosteret) bestyrer godset 1389. |
|
|||
| 1390?-1400? |
Laurids Jensen, Cleves søn, nævnes i Kornerup 1398. |
||||
| 1452 |
Sakse Pedersen af Kornerup nævnes. Han kan have været klosterets lensmand. |
 |
|||
| 1477-1486 |
Erik Jensen Godow skriver sig til Kornerup (død tidligst 1486). Han havde Kornerup i forlening. |
|
|||
| 1486-1522 |
Sønnen Hans Eriksen (Godow) sidder efterfølgende på Kornerup (døde tidligst 1531). |
||||
|
Hans Eriksen (Godow) kommer 1504 ud i en lang retssag med datteren efter hans bror, Morten Eriksen Godow, Mette Mortensdatter (død tidligst 1568) om adkomsten til Kornerupgård. |
|||||
| 1522-1568 |
Christian II. fælder endeligt dom i sagen til fordel for Mette Mortensdatter. Hun kommer til at bo der til sin død (tidligst 1568). |
||||
| 1536-1663 |
Godset kommer efter reformationen under kronen. |
|
1568-1571 |
Kansler Johan Friis får hovgården og andet gods i pant for 2000 rdl. |
|
| 1571-1588 |
1571 fik Mads Pommer samme hovgård i forlening uden afgift i 16 år, derefter for sædvanlig landgilde. |
|
|||
| 1588-1595 |
Kongens jægermester Adam Nordman får forleningsbrev på 6 gårde, 6 gårdsæder (husmænd) og 2 møller. Lenet er frit og erstatter en tidligere aflønning med Urne Birk og Nybølle. |
 |
|||
| 1595-1631 |
Ved Adam Nordmans død, lægges godset under Roskildegårds len. |
||||
| 1631-1641 |
1/5 1631 fik Karen Pax til Eriksholm (død før 1/5 1641), enke efter Erik Vasspyd (død 1615) livbrev på Kornerupgård og forskelligt andet gods uden at skulle svare afgift. Hun opfører nye bygninger på gården. |
|
|||
| 1641-1663 |
Kornerupgård kommer igen under Roskildegård. Samme år får skibskaptajn Laurids Nielsen lov til at drive gården mod at svare landgilde til lenet. |
|
|||
| 1663-1687 |
Rentemester Henrik Müller (død 1692) erhverver Kornerupgård, som datteren og svigersønnen overtager. Han boede her selv 1686-90. |
|
|||
|
Rentemester Henrik Müller lægger 1673 bønder og tjenere under Kornerupgård ind under Skjoldenæsholm Birk, som han også havde købt. |
|||||
|
Rentemester Henrik Müller ejendomme får 1685 hovedgårdsfriheder. |
|||||
| 1687-1690 | Datteren Anna Cathrine Müller arver faderens ejendomme. Hun og ægtemanden dr. jur. Caspar Bartholin (1674 posthumt adlet som von Bartholin) driver gårdene. Han dør på Kornerup 1670. |  |
|||
| 1690-1697 | Anna Cathrine Müller sælger Kornerupgård til borgmester i København, højesteretsassessor Christian Andersen Drævig (død 1691). Ved hans død arver enken Margrethe Keitum gården (døde 1694). | ||||
| 1697-1720 | Arvingerne sælger gården til kaptajn til fods, Jens Lægaard (død 1708). Ved hans død bliver enken, Sophie Werdelmann, ejer. | ||||
| 1720-1741 | Sophie Werdelmann afstår gården til etatsråd Lars (Lauritz) Benzon. | 
|
|||
| 1741-1745 | Lars Benzon dør, og hans umyndiggjorte søn Niels Benzon (død 1761) arver gården. | ||||
| 1745-1746 | På vegne af Niels Benzon afstår onklen, Jakob Benzon til Rugård, Kornerupgård, kirketienden, vandmøller og bøndergods, i alt 372 7/8 tdr. hartkorn til Johan Ludvig v. Holstein til Lejregård. Hovedgårdstaksten var kun 45 3/4 tdr. | 
|
|||
| 1746-1926 |
Lejregård ophøjes ved Johan Ludvig von Holstein til grevskabet Ledreborg, hvor Kornerupgård altså er en del. |
||||
| Landsbyen Kornerup udskiftes 1803. | |||||
| 1926 |
Grevskabet
Ledreborg opløses.
I henhold til lenslovens bestemmelser blev
hele gårdens
areal (ca. 109 ha) og dens bygninger afgivet til staten mod en erstatning af
128.000 kr. En stamparcel med bygningerne og 10 ha. bortsolgtes for 28.000 kr.,
men det
resterende areal (ca. 99 ha) udstykkedes i 13 statshusmandsbrug og 2 tillægsparceller.
|
||||
