| Vorfruegods i Sømme herred |
|
|
|
|
|
En pavebulle fra 1257 giver overblik over klostergodset. Vor Frue Klosters gods/besiddelser lå som hovedregel tæt på Roskilde. Den næststørste koncentration ses i herrederne syd for Roskilde ned mod Ringsted og Køge. Resten er spredt "strøgods". I Sømme herred ejer klosteret tilbage i 1257 følgende gods:
 |
|||||
| Herred | Sogn | Byer | Gårde | Noter | |
| Sømme | Vor Frue | Tjæreby | ? | Bispetienden af Vor Frue landsogn tilfaldt klostret | |
| Skalstrup | ? | ||||
| Kamstrup | ? | ||||
| Roskilde | ? | Klosteret ejer kirken, får bispe- og kirketiende og udnævner og lønner præsten. | |||
| Alle Helgens | ? | Klosteret ejer kirken, får bispe- og kirketiende og udnævner og lønner præsten. Bispetienden af Alle Helgens landsogn tilfaldt klostret | |||
| Skt. Peders | ? | Klosteret ejer kirken, får bispe- og kirketiende og udnævner og lønner præsten. | |||
| Skt. Pauls | ? | Klosteret ejer kirken, får bispe- og kirketiende og udnævner og lønner præsten. | |||
| Bispetienden | Bispetienden af Roskilde by tilfaldt klostret | ||||
| Glim | Glim | 1 bol | Klosteret ejer kirken, får bispe- og kirketiende og udnævner og lønner præsten. Klosteret ejer desuden Assers Mølle i sognet. | ||
| Langvad | 1 | Langvad Mølle | |||
| Fløng | Fløng | ? | Der kan i stedet være tale om gods i den nedlagte landsby Flenge på Roskilde bymark. | ||
| Kornerup | Kornerup | ? | Et
større len under klosteret.
Se nedenfor. |
||
| Svogerslev | Svogerslev | ? | |||
| Herslev | Herslev | ? | |||
| Hvedstrup | Herringløse | ? | |||
| Himmelev | Veddelev | ? | |||
 |
|||||
| Kornerupgård | 1369 |
Johannes Pedersen Læghæ (d. 1383) er lensmand for Vor Frue Kloster. Enken levede videre på godset, da han døde. |
|
||
| 1389 |
En Ingeborg Pedersdatter (måske tilknyttet klosteret) bestyrer godset. |
||||
| 1398 |
Laurids Jensen, Cleves søn, nævnes i Kornerup. |
||||
| 1452 |
Sakse Pedersen af Kornerup nævnes. Han kan have været klosterets lensmand. |
 |
|||
| 1477 |
Erik Jensen Godow skriver sig til Kornerup (d. tidligst 1486). Han havde Kornerup i forlening. |
|
|||
| 1486 |
Sønnen Hans Eriksen (Godow) sidder efterfølgende på Kornerup (d. tidligst 1531). |
||||
| 1504 |
Hans Eriksen (Godow) kommer ud i en lang retssag med enken efter hans bror, Morten Eriksen Godow, Mette Mortensdatter (d. tidligst 1568) om adkomsten til Kornerupgård. |
||||
| 1522 |
Christian II. fælder endeligt dom i sagen til fordel for Mette Mortensdatter. Hun kommer til at bo der til sin død (tidligst 1568). |
||||
| 1536 |
Godset kommer efter reformationen under kronen. |
|
|||
| 1568 |
Kansler Johan Friis får godset i pant for 2000 rdl. |
 |
|||
| 1588 |
Kongens jægermester Adam Nordmand får forleningsbrev på 6 gårde, 6 gårdsæder (husmænd) og 2 møller. |
 |
|||
| 1595 |
Ved Adam Nordmands død, lægges godset under Roskildegårds len. |
||||
| 1631 |
1/5 fik Karen Pax til Eriksholm (d. før 1/5 1641), enke efter Erik Vasspyd (d. 1615) livbrev på Kornerupgård uden at skulle svare afgift. Hun opfører nye bygninger på gården. |
 
|
|||
| 1641 |
Kornerupgård kommer igen under Roskildegård. Samme år får skibskaptajn Laurids Nielsen lov til at drive gården mod at svare landgilde til lenet. |
|
|||
| 1663 |
Rentemester Henrik Müller (d. 1692) erhverver Kornerupgård, som datteren og svigersønnen overtager. Han boede her selv 1686-90. |
 |
|||
| 1673 |
Rentemester Henrik Müller (d. 1692) lægger bønder og tjenere under Kornerupgård ind under Skjoldenæsholm Birk, som han også havde købt. |
|
|||
| 1685 |
Rentemester Henrik Müllers ejendomme får hovedgårdsfriheder. |
||||
| 1687 | Datteren Anna Cathrine Müller arver faderens ejendomme. Hun og ægtemanden dr. jur. Caspar Bartholin (1674 posthumt adlet som v. Bartholin) driver gårdene. Han dør på Kornerup 1670. |  |
|||
| 1690 | Anna Cathrine Müller sælger Kornerupgård til borgmester i København, højesteretsassessor Christian Andersen Drævig (d. 1691). Ved hans død arver enken Margrethe Keitum gården (d. 1694). | ||||
| 1697 | Arvingerne sælger gården til kaptajn til fods, Jens Lægaard (d. 1708). Ved hans død bliver enken, Sophie Werdelmann, ejer. | ||||
| 1720 | Sophie Werdelmann afstår gården til etatsråd Lars Benzon. |  |
|||
| 1741 | Lars Benzon dør, og hans umyndiggjorte søn Niels Benzon (d. 1761) arver gården. | ||||
| 1745 | På vegne af Niels Benzon afstår onklen, Jakob Benzon til Rugård, Kornerupgård, kirketienden, vandmøller og bøndergods, i alt 372 7/8 tdr. hartkorn til Johan Ludvig v. Holstein til Lejregård. |  |
|||
| 1746 |
Lejregård ophøjes til grevskabet Ledreborg, hvor Kornerupgård altså er en del.
|
|
|||
| 1803 | Landsbyen Kornerup udskiftes. | ||||
| 1926 |
Grevskabet Ledreborg opløses. Der udredes til staten 128.000 kr. og der udskilles 13 husmandsbrug. 99 ha jord ligger tilbage som Kornerupgård. |
|
|||
