I begyndelsen modtog klosteret mest gaver, og der kom en ny gavebølge i midten af 1400-årene, hvorpå gaveregnen stilnede af. Gaverne i begyndelsen var i en del tilfælde knyttet sammen med lejebreve på andet klostergods (hvis jeg må leje de og de gårde, til jeg dør, får i lånet plus mit eget gods, når det sker). De mange gaver her skyldes altså til dels, at lavadelen var i krise p.gr.a. befolkningsnedgangen, og derfor måtte låne gods af andre for at holde sig oven vande. Gaverne i anden gavebølge kunne være knyttet til begravelser eller messer for afdøde. De fleste var dog en slags pensionsordninger: Gavegiveren gav sit gods mod at kunne bo på klosteret på sine gamle dage. At ændringerne i godsmassen i den sidste tid før reformationen mest skyldes godshandel (køb og mageskifte) tyder på, at den gamle fromhed står for fald.