| Herlufsholm |
|
|
|
|
Herlufsholm som herregård og skole. Skolen holdt til i de gamle længer fra Skovkloster, her længen til højre.
1/7 1560 mageskiftede Frederik II Skovkloster m. Magle mølle og 126 beboede og 5 øde gårde samt nogle huse (af klosterets i alt 440 ejendomme; resten solgtes efterhånden af kronen til forskellige købere) til rigsråd og admiral hr. Herluf Trolle (d. 1565) og hustru Birgitte Gøye (d. 1574) mod deres nordsjællandske hovedgårde Hillerødsholm og Græsegård samt forskelligt bøndergods. 8/7 samme år fik Trolle tillagt fri birkeret for sin nye hovedgård med tilliggende gods, som han (inden 18/8 1561) gav navnet Herlufsholm. Samme dag fik han desuden jus patronatus (patronatsret - ret til at ansætte og lønne præsten) til Skovkloster kirke, der nu blev sognekirke, medens kirkerne i Ladby og Vridsløse blev nedlagte (deres ruiner ses endnu). Herluf Trolle og Birgitte Gøye, som var barnløse, bestemte ved fundats af 23/5 1565, at Herlufsholm skulle være en skole for "adelige og andre ærlige mænds børn". Trolle døde kun en måned senere (25/6 1565) af sine sår fra slaget ved Femern.De gamle klosterbygninger fik lov at stå som herregård i ca. 300 år efter reformationen. Men 1868-70 blev bygningerne udsat for en katastrofal "restaurering", hvor alt undtagen kirkefløjen og nederste etage af østfløjen blev revet ned. Ved genopførelsen i tidens historiske stil brugte men de gamle munkesten fra nedrivningen. Derfor ser den nuværende bygning gammel ud.
Under Herlufsholm - og dermed muligvis under forgængeren klosteret - hørte en gård i Støden i Roskilde. Den blev solgt fra til en bonde i 1677.
