Søborg Holbo herred (Ejerforhold 1682 i) Amtet Gods i middelalderen Kongelige len og lensmænd   Luftfoto af borgruinen i Søborg. Der lå en købstad ved borgen. Den forsvandt, da borgen gik til grunde.

Søborg
1566-1161	Søborg i Holboherred var i middelalderen en stærk borg, som lå på en ø i Søborg Sø, nær dennes nordlige udløb. Søen var da rneget større end den var i slutningen af i 1700-tallet, da den kortlagdes, lige før man begyndte at udtørre den. Saxo omtaler en by (urbs) "in solido Letricæ paludis", opført af ærkebiskop Eskil, men ved list indlaget af kong Valdemar I efter belejring. Sikkert er, at et ældre Søborg-anlæg skyldes Eskil, og at borgen overgik til kongen. Erobringen har nok fundet sted 1161.
1161-1170	I Valdemars jordebog (kongelevlisten, ældre end 1230) nævnes Syoburgh cum attinenciis suis som kongelev, mageskiftet til kronen fra Ringsted kloster. Kun her har stedet med Ringsted at gøre, så denne sammenhæng er uvis. Den faste stenopførle borg tildrog sig I middelalderen en ikke ringe opmærksornhed som statsfængsel, således i Valdemar I.s tid for prins Buris (Henrik Skadelårs søn) fra 1167, for Magnus (Erik Lams frillesøn) fra 1178 og for Knud Carlsen (ærkebiskop Eskils dattersøn) fra ca. 1177.		Ca. 1165	På Valdemar I.s tid nævnes Thurbernus som foged på Søborg.
1170-1241	Senere under Valdemar II sad biskop Valdemar af Slesvig som statsfange 1192-1206 og hans forbundsfælle grev Adolf III af Holsten sad her 1201-03.
1241-1344	Hertug Valdemar (IV) Eriksen af Slesvig og hans drost Tyge Abildgaard var fanger 1285-86 under Erik Mendved. Det samme var ærkebiskop Jens Grand 1294-95 (Jens Grands ophold og flugt er skildret i samtidig beretning, kendt gennem Arild Huitfeldts oversættelse). På Søborg opholdt kongerne sig hyppigt, især Erik Mendved. Borgen omtales ved flere lejligheder i forbindelse med kongelige pantsættelser, således 1329, 1332 og 1341.		1271-1286	Foged eller lensmand var Poul Hvid.
			1286-1299	Jesper Mogensen nævnes 1295.
			1299-1300	Tue Jakobsen er næste foged eller høvedsmand.
			1300-1336	De næste på borgen havde den i pant. Det var Knud Porse (død 1330) og hans enke hertuginde Ingeborg, der 1331-36 udstedte breve på Søborg.
			1336-1354	I 1330-erne ødelagdes Søborg, men istandsattes atter.
1344-1535	1344 fik kong Valdemar IV igen borgen i sin besiddelse. Den blev hereffter kronlen.		1354-ca.1360	Jyden Johan(nes) Ferke nævnes 1354-55 som foged på Søborg.
			Ca.1360-1369	Det samme er Erik Sjællandsfar 1364.
			1369-ca.1375	Jakob Nielsen nævnes til 1371.
			Ca.1375-ca.1380	Erik Nielsen (Saltensee) til Hørningsholm 1376-78.
			ca.1380-1391	Henneke Grubendal (død 1391) er lensmand 1382.
			1391-1400	Ove Steeg af Ølsemagle sidder her 1400
			1400-1403	Ludvig (Barsebek?) er her 1403.
			1403-1422	Hvem der har lenet i denne periode, ved vi ikke.
			1422-sen.1441	Vi ved, at Peder Oxe er her 1422.
			Sen.1441-1451	Dennes svigersøn Follert van Knobe sidder her bagefter. Hans enke (af 2. ægteskab) var Berete Bondesdatter (Thott).
			1451-ca.1490	Berete Bondesdatter (Thott) bragte senest 1454 Søborg som pantelen til sin nye ægtefælle Johan Oxe, der beholdt lenet som pant til sin død ca. 1490.
			Ca.1490-1496	Sønnen Oluf Oxe mistede Søborg som pant 1492, men var endnu 1496 befalingsmand der.
			1502-1511	Henrik Aagesen Sparre til Hageløse havde borgen i pant.
			1511	Pludselig optræder Johan Brockenhuus som lensmand. Han sad også på Krogen.
			1511-1520	Men så har Henrik Aagesen pantet igen.
			1520-1527	Erik Billes enke Johannne Henriksdatter Sparre har 1520 borg med gods i pant efter faderens brev, og dét uafløst i 10 år.
			1527-1535	Efter ham fra 1527 kendes sønnen Knud Henriksen Sparre. Han er arving til pantet, og skal sidde uafløst på lenet, så længe faderen lever. 1528 ændres vilkårene til, at han sidder uafløst i 6 år efter faderens død. 1535 har han Oluf Skaaning som foged.
1535	I sidste halvdel af 1530-erne lagdes Søborg  til Krogen len. Borgen er vist blevet ødelagt i Grevens Fejde. 1577 får lensmanden på Kronborg lov at bryde sten i ruinerne.

Ved borgen voksede i den tidlige middelalder en by op, der ca. 1270-1551 nævnes blandt landets købstæder. Søborg by delte skæbne med slotte. Endnu 1743 omtales dog, at der er 4-5 brolagte gader i Søborg, hvoraf navne på 2 kendtes (Kongensgade og Ladegårdsgade). 1485-90 nævnes en gildeslade (gildesgård) i Søborg. Byen har betjent borgen. Og nogen storby har den aldrig været.