Roskilde Bispedømme |
Roskilde Bispedømme var landets rigeste, også rigere end ærkebispesædet i Lund. Bispen var herre over en fjerdedel af Roskilde By (resten var kongens): Nordøstre fjerding, d.v.s. alt nord for Algade fra Skt. Laurentii Kirke til Røde Port (således bl.a. hele Skt. Ibs Sogn). I sin storhedstid ejede bispen desuden hver 4. gård på Sjælland. Følgende herregårde og borge hørte under bispen: Bistrup, Hjortholm, Dragsholm, Gjorslev, Tølløse, Løvenborg, Hørbygård, Borreby, Holsteinsborg, Sparresholm (Skåne), Saltø og borgen i København. I Enevældens tid skulle man eje 2500 tdr. hartkorn for at kunne oprette et grevskab. Ud af Roskildebispernes jordegods, ville der kunne oprettes 20 grevskaber. På Sjælland havde bispen mere gods end kongen, og Roskildebispen overgik ærkebispen i rigdom og godser. Det anslås, at bispestolens årlige indtægt ved reformationen var 13.000 tønder korn. Lægges hertil tiende og bøder, må indtægterne selv efter vore dages målestok have været enorme. Man kan derfor undre sig over, at en del af de seneste biskopper sad ret dårligt i det. De havde store udgifter, for de skulle vedligeholde alle deres kirker og borge. Men først og fremmest skulle de betale en skyhøj pris til paven for at få deres bispevalg stadfæstet. For at kunne dette, satte de sig i gæld, en gæld, som de brugte mange års overskud på at afdrage.
Ved reformationen 1536 afsattes biskopperne, København blev Sjællands hovedby for de lutherske biskopper, superintendenterne, men Roskilde Domkapitel som lærd lav bestod i henved 150 år efter reformationen og ejede fortsat ca. 30 sjællandske kirker.
I tal ser bispedømmets tid sådan ud:
Viborg bispedømme ejede |
|
|
Viborg domkapitel ejede |
|
|
|
|
|
Ørslev Kloster ejede |
|
|
Asmild Kloster ejede |
|
|
Grinderslev Kloster ejede |
|
|
Skt. Hans Kloster, Viborg, ejede |
|
|
I alt | 1430 gårde |