Danske marske

Marsk var oprindeligt betegnelsen for lederen af det adelige rytteri: Ridderhæren. Da hæren kom til at være andet end adeligt rytteri, herunder (hvervedede) fodfolksenheder, og det er fra og med Eskil Gøye, blev titlen rigsmarsk. Titlen forsvandt ikke umiddelbart ved enevældens indførelse, men var nu mere en hæderstitel. (Rigs-)marsken var altså en slags krigsminister - vore dages forsvarsminister. Efter Skånske Krig gik man over til at tale om generaler, der var udpegede officerer, som havde tjent sig op gennem graderne, og ikke som marsken en valgt, adelig kriger. Denne udvikling var allerede begyndt under Svenskekrigene, idet general Hans Schack, som var kommandant i København under belejringen og siden var med til at besejre svenskerne endeligt ved Nyborg blev generalfeltmarskal, da København modstod svenskernes storm, og rigsfeltherre efter slaget ved Nyborg. Under enevælden blev han ikke rigsmarsk, men chef for krigskollegiet. Generalerne var netop underlagt det politiske krigskollegium. Her sørgede man for udskrivningspolitik, det at skaffe penge til hæren samt ikke mindst for udnævnelser af officerer.

År

Marsk
Før 1202 Johannes Sunesen til Alsted *
Før 1213 Johannes Esbernsen *
Omkring 1220 Harald Reinmodsen *
1250-52 Iver Tagesen Henrettet 1263 som medskyldig i nederlaget på Lohede 1261
1252-1255 Ivar Tokesen Tystofte *
1255-1267 Jens Kalv 
1267-1275 Anders Pedersen *
1275-83 Stig Andersen Hvide til Møllerup *
1314-1317 Niels Olufsen Bild til Elkjær

1318-1323 Ludvig Albrechtsen Eberstein 
1323-1327 Peder Vendelbo
1327-1332 Johannes Ebbesen *
1332-1333 Sivert Sivertsen Grubendal til Oreby
1333-1340 Kongeløs tid
1340-1343 Friedrich von  Lochen fra Schwaben, fulgt med Valdemar IV fra Brandenburg, † 1365
1343-1345 Erik Nielsen Banner til Sønder Elkjær
1343-1363 Palne Jensen Munk til Dynæs og Østrup
1364-1368 Tue Galen til Næsbyholm, blev kong Albrecht af Sveriges mand 1368 *
1368-1370 Erik Nielsen Gyldenstjerne til Ågård
1370-1381 Evert Molkte til Torbenfeld. Dronning Margrethe udnævnte ingen efterfølger
1381-1340 Marskløs tid
1443-1449 Oluf Axelsen Thott til Vallø
1449-1480(86) Claus Rønnow til Hvidkilde. Fungerede ikke som marsk de sidste 6 år
1486-1502 Eskil Gøye til Krenkerup, Tundbyholm og Gisselfeldt
1502-1520 Thyge Krabbe  til Bustrup
1520-1523 Otto Krumpen til Trudsholm
1523-1541 Thyge Krabbe  til Bustrup
1541-1554 Erik Eriksen Banner til Asdal, Kokkedal, mm.
1554-1567 Otto Krumpen til Trudsholm
1567-1569 Frands Brockenhuus til Bramstrup, Lykkesholm og Egeskov
1569-1573 Josias von Qualen til Koselau var holstener og havde titel af feltmarskal
1573-1575 Holger Rosenkrantz til Boller & Rosenvold
1575-1593 Peder Gyldenstjerne til Tim trak sig som marks før sin død
1593-1594 Hak Holgersen Ulfstand til Skabersø. Ved hans død ingen ny marsk, da kongen ikke var myndig.
1596-1608 Peder Munk (Lange) til Estvadgård, som gik af før sin død.
1610-1611 Sten Maltesen Sehested til Holmgård
(1612)-1616-1619 Jørgen Lunge til Odden
1619-1627 Christian IV udpeger ingen rigsmarsk til adelens store irritation, navnlig fordi den uduelige konge havde ført landet i krig mod kejseren.
1627-1631 Jørgen Skeel til Hegnet m.m.m.
1632-1642 Jørgen Urne til Årsmarke & Alslev m.m.
1642-1657 Anders Bille til Damsbo og Løgismose
1658-1660 Axel Urup til Beltebjerg fungerer som en slags marsk, men er ikke udnævnt.
1660-1677 Johan Christoffer von Kørbitz har titlen som en slags æresbevisning. Den reelle marsk er feldmarskallen Hans Schack

De grå årstal er formodede tidsangivelser. * markerer, at vedkommende har tilknytning til Hvideætten. Som det ses er det ganske mange af de første marsker. 

Rentemestre

Rigshovmestre

Rigens kanslere

Storkanslere

Droster

Kanslere

Gælkere