Kristian I.
Hele billedet
Kongens stamtavle

                                          

Kong Kristian I. Konge af Danmark 1448-81.

Christian I, søn af Dietrich den Lykkelige (greve af Oldenburg og Delmenhorst) og grevinde Hedvig, datter af grev Gerhard VI af Holsten, søster til hertug Adolf af Slesvig. Kongen var således på mødrenes side efterkommer i 6 led af Erik Klipping. Født 1426. Død 21 maj 1481 på Københavns Slot. Begravet i Roskilde Domkirke.

ÆGTESKAB
Gift med
Dorothea af Brandenburg, enke efter Christoffer III. Gift med Christian I på Københavns Slot 28 oktober 1449. Efter Christian I død boede hun mest i Kalundborg. Død 10 november 1495 på sin gård i Roskilde. Gravsat ved Christian I side i Roskilde Domkirke.

BØRN
1. Olaf, født 1450. Den første kongesøn født i Danmark i 100 år. Døde som barn.
2. Knud, født 1451, død 1455.
3. Hans, født 1455 på Ålborghus. Senere konge.
4. Margrethe, født 1456. 10 juli 1469 gift med James III (på dansk Jakob) i Edingburgh. I medgift fra sin far fik hun bl.a. Orkney- og Shetlandsøerne, som aldrig siden kom tilbage til Danmark. Død 1487.
5. Frederik, født 1471 på Haderslevhus, senere
Frederik I.

Christian I, som grundlagde det oldenborgske kongedynasti i Danmark (16 konger som regerede i tilsammen 415 år) havde i sin ungdom opholdt sig ved det tyske kejserhof. Han blev konge på anbefaling af sin tyske morbror, hertug Adolf af Holsten, der oprindelig skulle have været valgt. En anden grund til udnævnelsen var hans villighed til at gifte sig med den 18 årige enkedronning Dorothea, hvorved man sparede hendes aftrædelsessum.
Chr. I underskrev det danske rigsråds "forpligtelsesbrev" i 1848 (nogen egentlig håndfæstning underskrev han aldrig) og kronedes året efter i København, i Norge i 1450 og i Sverige i 1457. Hermed opfyldte han sin målsætning, at genoprette den nordiske union.
Som resultat af opgøret i Sverige i 1464, gled dette rige imidlertid atter ud af unionsfællesskabet.
Kongen var populær i Danmark, hvor han afholdt det første stændermøde i året 1468 i Kalundborg. Han styrkede yderligere sin stilling ved at aflægge pave Sixtus IV et besøg i Rom sammen med ærkebiskop Jens Brostrup. Billedet herunder er fra et italiensk vægmaleri i Modena malt på rejsen. Det forestiller kongen.


Ved pavehoffet på Engelsborg påstås det, at kardinalerne om kongen skal have sagt," et smukt dyr - skade kun, at han er stum" (fordi han ikke talte latin).
Under Christian I oprettedes Københavns universitet. Det stiftedes i 1479. Christian I var en kraftfuld ( 188 cm. høj), myndig og ridderlig konge, dog tilsyneladende uden særlig hold på rigets økonomiske forhold. Statsgælden voksede således betragteligt under ham. Alene Rom rejsen kostede dengang den svimlende sum, 25.000 gylden. En af de vigtigste tildragelser under hans regeringstid indtraf i rådhussalen i Ribe i 1460, da han valgtes til hertug af Slesvig og greve af Holsten mod at love at de to lande skulle forblive evigt udelt sammen.
Christian I`s magt strakte sig på dette højdepunkt af hans liv over det største område, som nogen dansk konge, siden Knud den Store, havde behersket.