Estrid/Margrethe
Gravens lukkesten

                                               

Estrids grav i Roskilde Domkirke (og hendes søns, Svend Estridsens, samt Bisp Vilhelms) er åbnet, og kraniet her troede man, var Estrids. Det er fra disse grave, man har hentet skeletterne frem igen til undersøgelse.

Vi ved måske bedre, hvordan Ulfs kone Estrid så ud, for hendes grav og sønnen Svends i Roskilde Domkirke har man åbnet, og dette er, hvad man længe troede var Estrids kranium. 

Graven blev åbnet af professor i anatomi Fr. C. C. Hansen i 1911, og han har prøvet at rekonstruere de personer, han fandt i gravene. I følge Fr. C. C. Hansen var Estrid en høj, kraftig og statelig dame, som døde i en dengang høj alder (over 70 år gammel). Hun var sikkert velbegavet, men ikke køn: Hun har været skæv med højtstående højre skulder og har holdt hovedet bagud med løftet hage. Skader havde hun også: Højre overarm havde været brækket engang, men var dog helet.

Da man efter undersøgelserne i 1911 lagde benene i graven påny, blev de lagt i en blykiste.

Når man troede, det var Estrid, er det fordi Estrid ved at forære kirken 50 bol (mange gårde, over 50) havde lagt grundlaget for kirkens styrke. Derfor var hun værdig at give en central gravplads i den gamle og den nye kirke. Og under billedet på den søjle, hun er begravet i, står der også, at hendes navn er Margrethe eller Estrid. 

I 2003 blev graven åbnet igen, fordi man ville underkaste skeletdelene en ny undersøgelse, bl.a. en DNA-test.

Dette er blykistens indhold. Nogle knogler, et kranie og især nogle velbevarede tænder på kraniet. Man tog to tænder ud og sendte dem til ny undersøgelse hos to instanser, der ikke arbejdede sammen : Københavns Universitets Panuminstitut og Zoologisk Institut. Begge kom dog med enslydende svar efter at have overvundet nogle problemer. En tid så det således ud til, at skelettet var blevet kogt (det gjorde man i middelalderen med lig, der skulle transporteres over større afstande), så at alt arvemateriale var ødelagt. Det var heldigvis ikke tilfældet.

Genmæssigt slår DNA-testen fast, at Estrid her ikke er i familie med Svend Estridsen! Undersøgelsen viste tillige, at tænderne måtte stamme fra en yngre kvinde på højst 35-40 år. Estrid blev over 60!

Så er der en anden Margrethe alias Estrid, som har været så venlig mod Roskildekirken, at hun skulle begraves central i den nye kirkes kor?

Der lå en pergamenttavle med latinske vers ved Estrids ben tilbage i tiden. Versene kendes fra en senere afskrift, og de fortæller i oversættelse "Den mægtige svenske kong Inge avlede den hulde Estrid, hende gav han også den danske konge til ægtefælle". Den Estrid, der vat datter af kong Inge, var Margrethe Fredkulla, gift med kong Niels. Intet forbinder hende med kirken i Roskilde.

Der er imidlertid en tredie Margrethe kaldet Estrid. Hun var datter af Estrids anden søn, Asbjørn, og således nok opkaldt efter sin farmor. Hun var også dronning, idet hun var gift med Svend Estridsens ældste søn og efterfølger på tronen, Harald Hen. Vi ved næsten ikke noget om hende, heller ikke hvornår hun døde, men i kirkens dødebog stod hendes dødsdag 8. maj noteret, og den dag blev der holdt dødsmesse over hende. Endvidere var hun også gavegiver til kirken. Hun forærede nemlig Roskildekirken af sit gods i Gønge herred i Skåne, ikke 50 bol, men 50 gårde. Så kirken havde noget at takke hende for.

Estrid

Svend Estridssen

Ulf Jarl