1721                     Dronning Louise
Frederik IV
Stamtavle

Hofmaleren Jacob d'Agar har malt dette portræt af Louise af Mecklenburg-Güstrow, Frederik IV's dronning. Hun skal ikke forestille den store skønhed. Og Frederik IV dyrkede da også mange andre kvinder, hvoraf han giftede sig med to "til venstre hånd".

 

Dette portræt af dronning Louise ligner mere et officielt billede. Det er lavet inden hun døde 1721 af tyskeren J. S. Wahl, som kom til Danmark i 1719. 

Frederik IV var første gang gift med Louise af Mecklenburg-Güstrow, datter af hertug Gustav Adolph af Mecklenburg-Güstrow. Født 28 august 1667. Den 15 december 1695 gift med Frederik IV på Københavns Slot. Død 15 marts 1721. Gravlagt i Roskilde Domkirke under udfoldelse af den allerstørste pomp og pragt. Frederik havde aldrig elsket Louise, og hans affære og senere ægteskab med Anne Sofie Reventlow var noget, alle kendte til. Men Louise skulle naturligvis have en anstændig kongelig begravelse, der skulle foregå med hele hofceremoniellets fulde udfoldelse.

Listen over indkvarteringerne i Roskilde er undtagelsesvis bevaret. Blandt de 29 mest prominente begravelsesgæster finder man som nr. 8 i rækken geheimeråd Sehested indkvarteret på apoteket. Sehested blev senere leder af udenrigspolitikken under den senere Store Nordiske Krig, og derefter stiftamtmand over Fyn.