Skt. Jørgen
Skt. Jørgen

Skt. Jørgen eller Georg er en af de mest populære helgener. Han var kriger fra Kappadocien og led døden år 303 under kejser Diocletians forfølgelse af de kristne. Legenden beretter, at han reddede en prinsesse fra at blive slugt af en drage. Derfor viser de fleste billeder af ham, at han sidder på sin hest i fuld rustning og jager sin lanse i dragen. På nogle billeder knæler prinsessen ved siden af og beder. Symbolsk står dragen for det onde eller djævelen, prinsessen, der beder, for det gode, troen, og Jørgen som den, der kæmper for kirken. I følge legenden blev han pint, før man dræbte ham ved at tvinge ham til at drikke et bæger gift. Billedet her (kalkmaleri fra Broager Kirke i Sønderjylland) viser, at han pines, mens den onde kejser Diocletian ser til. Han blev også puttet i en tønde med pigge, en gryde med smeltet bly og fik skåret lemmer af, inden han døde, så han var sej. Skt. Georg er skytshelgen for spedalske, for spejdere og for England. Hans fane med det røde kors på en hvid dug, er Englands flag.