1750                 Fanden på besøg
Kildehuset

                                            

Fanden besøgte Roskilde, men Fanden kan ikke udstå lyden af kirkeklokker, og besøget fandt sted Store Bededag. Så lige som han var kommet til byen, begyndte alle byens kirkeklokker at ringe, og det skulle de på Store Bededag gøre en times tid. Så Fanden løb alt, hvad han kunne, for at komme ud af byen og væk fra larmen så hurtigt som muligt, men han faldt ved et stendige på Borgediget og tog for sig ved en stor sten. Det kunne være hans negle, som kunne ses på stenen her, som står på Stændertorvet i dag. Men det er det ikke.

Det er hans bedstemors negle. Fandens bedstemor og Fanden kom op at skændes om, hvem af de to, som bestemte i Helvedet. Så tog Fanden sin bedstemor og smed hende ud af Helvede og op på jorden, hvor hun så landende i Roskilde ved Kildehuset og satte sine negle / klør i denne sten.