Kirker

Vor Frue Kloster

Klosterlivet

Klosterlivet i et nonnekloster har sikkert ikke altid været spændende. I et rigt kloster som Vor Frue skulle nonnerne ikke knokle, men de skulle tidligt op for at gå til bøn, de skulle til messe/tidebøn mange gange i dagens løb, og man forventede også, at de tilbragte en del tid i deres rum/celler med bøn, læsning eller håndarbejde.

Abbed Vilhelm, som ledede cistercienserklosteret i Æbelholt, skrev i slutningen af 1100-tallet et brev til et par kongedøtre i Vor Frue Kloster. Den ene har nok været en datter af Valdemar 1. Vilhelm opfordrer kvinderne til at leve fromt: "Vi tror ikke, det er nødvendigt for jer at minde jer om jeres fromhedsløfte og jeres livsmål, for at det ikke skal blive en vane for jer at søge tilflugt i rusen under jeres måltider, om end det hører til landets sædvane". Selv om man drak rigeligt i landet, måtte de klostergivne altså ikke drukne deres kedsomhed i sprut. Måske skriver den fromme abbed netop om alkoholmisbrugets farer, fordi damerne allerede er faldet til flasken?

I en folkevise får man et glimt af Vor Frue Kloster at se sammen med en romantisk historie fra ca. 1500. Ridderen Morten Venstermand til Havelsegård i Nordsjælland havde trolovet sig med en ung jomfru, Anne Jensdatter. Mens Ridder Morten var udenlands på en mission for kongen, blev jomfruen sat i Vor Frue Kloster af familien, som må have været imod partiet - eller også ville de spare medgiften. Da ridderen kom hjem, klagede han til kongen, som gav det råd at tage jomfruen ud af klostret. Ridderen med følge sadler deres heste.

	De rede gennem Roskild,
	De vare alle så glade,
	Mand kund' ikke jorden see
	For hest og brynjeplade.
	Så glad rider han af Roskild med sin jomfru.

Efter først to gange at have redet rundt om klostret går ridder Morten ind til priorinden og beder om at måtte tale med sin fæstemø/forlovede, men han får det svar, at jomfruen synger i koret med de andre nonner, og at

	Hendes venner have hende klostergived
	Herind' at leve sit liv:
	Du rid bort, Morten Venstermandl
	Hun aldrig bliv' din viv.
	Så glad rider han af Roskild med sin jomfru.

Ridderen svarede, at kongen havde givet ham det råd at tage sin fæstemø ud af klostret og ikke spørge priorinden. Derpå gik han sammen med sine frænder, men de tog jomfruen med sig: Så glad rider han af Roskild med sin jomfru . Hjemme paa Havelsegård holdt de bryllup, og kongen blev indbudt dertil, siger visen. Men efterspillet blev ikke så rosenrødt. Bispen lyste ridder Morten i band, og for at komme af bandet måtte han give sin gård og 6 læster korn til Lucii Kirke i Roskilde (Domkirken). I ægteskabet kom der ingen børn, og efter hr. Mortens død indgav fru Anne sig igen i Vor Frue Kloster.