Klosterets fortid
Forstandere
| 1540 Skt. Agnes Kloster |
|
|
Klosterets fortid
|
|
Forstandere
|
Efter reformationen var klosteret først bortforlenet til adelsmænd. Det begyndte faktisk allerede i 1507.
 |
|||
|
Agnete klosters lensmænd |
|||
| 1507-1515 | Mads Eriksen Bølle har den første forlening - givet af kong Hans. |
|
|
| 1515-1527 | Mester Knud Valkendorf bliver forlenet af biskop Lave Urne. |
|
|
| 1527-1529 | Næste lensmand var Anders Ebbesen Galt. 1527 skrev han genbrev til bispen, men døde 1529. Enken Pernille Gøye beholdt forleningen. |
|
|
| 1529-1571 | Enken Pernille Gøye ægter Birger Trolle, som overtager lenet.1546 får han det som pant for 500 daler. 1550 blev pantet forhøjet med 4000 daler og 1567 yderligere forhøjet med 2000 daler. Han døde 1571 og pantet blev indløst ved, at et gældsbrev blev udstedt till Birgers søster Øllegaard Trolle for pantesummen 6500 daler at betale om 3 år. |
|
|
| 1571- | 1571 blev godset indlemmet i krongodset og lægges under hovedlen efter, hvor det lå. | Under Roskildegård og lensmand Bjørn Andersen: Godset nær Roskilde i Sømme, Smørum, Ølstykke og Merløse herreder |
|
| Under Kalundborg Len og lensmand Peder Bille: Store Fuglede, Gørlev, Rye og Ulstrup i Løve herred. |
|
||
| Under Tryggevælde Len og lensmanden, rigskansler Ejler Grubbe: Godset i Bjæverskov, Bårse, Faxe, Flakkebjerg, Hammer, Lille, Ramsø, Ringsted, Slagelse, Stevns, Tune og Tybjerg herreder, altså hovedparten. |
|
||
| Under Jungshoved Len og lensmand Peder Oxe: Gårde i Bårse herred (Skovhuse, Egebjerg, Allerslev, Tjørnehoved, Endegård). |
|
||
|
1579 får lensmanden i Roskilde, Lave Beck, kongens tilladelse til at borttage 4000 mursten fra dets bygninger, og lidt senere omtales yderligere 80.000 sten, der skulde sendes til Kronborg. Der registreres i 1575 følgende mulige indtægter ved nedbrydning:
|
|
|
Derefter må ruinen være gået over på borgerlige hænder, for 1672 sælger borgmester Herman Schrøders enke, Fru Eva, født Motzfeldt, det tidligere kloster med et tilliggende på 11 tdr. hartkorn til Peder Reedtz på Sortebrødregård, hvoraf senere »Roskilde adelige Jomfrukloster« blev dannet. Endnu ved begyndelsen af 1800-tallet var der en beskeden rest af klosteret tilbage i form af et lille stråtækt hus med tykke munkestensmure; det brændte ca. 1825, og murene blev revet ned. I Skt. Agneshusene, der står på en del af klostergrunden, er der munkesten i væggene og nu og da støder beboerne i deres haver på skeletter og på grundsten, som ligger i rækker og former rum. Klosterets fundamenter ligger altså formodentlig og lurer under jordoverfladen. Og kan man engang få lejlighed til at foretage systematiske undersøgelser, får man måske ikke alene en grundplan, men også yderligere oplysninger om de forsvundne tiggerklostre i Roskilde. |
|
