Billede af markerne 1760 Bymarken i 1600-tallet

Vestermarken var den største af Roskilde Bys jorder, og den var oprindeligt inddelt i Vestermark, Mellemmark og Østermark. Efterhånden blev Vestermarken betegnelsen på det hele (som vel burde hedde Sydmarken). I Østermarken var der nogle jorder, som ejedes af byens vogmandslav (Vognmandsmarken). Disse arealer fik lavet i vederlag for, at de skulle klare byens pligtkørsler (i middelalderen for bispen, senere mest for kongemagten). Vestermarken ses herunder opdelt i lodder på matrikelkort fra 1808:

Det kan være svært at aflæse kortet men området ved 1 er markeret som universitetets jorder. De må tidligere have været ejet af Skt. Clara Kloster. 2 er vognmandslavets lodder, og 3 benævnes Domkirkens gods. 4 kaldes Vestermarken og angives at være Magistratens gods. Magistraten er nok ikke Rådet i Roskilde, men Københavns magistrat: Bistrup gods. Det var Vestermarken, som byens borgere dyrkede mest intensivt. Den var i 1682 delt i to store marker, Vestermark (3-4)og Østermark (1 og 2)samt 8 store vænger, bl. a. Munkesø Vænge (som var byfogedens embedsjord, men som 1682 var underlagt borgmester Jørgen Jensen), Gregers Pedersens øde vænge (som Jørgen Jensen også havde sat sig på) og  Rådmandsvænget, som  1682 blev brugt af Nicolai Nielsen. Han dyrkede tobak her., Hvad han også gjorde på et lille vænge syd for natmandens hus lige syd for byen. Største jordejer 1682 var ingen af de nævnte herrer, men Eva Schrøder. Og rådmand Anders Andersen var vurderet til mere jord end Jørgen Jensen.