Bysogne Indvielse af kirker

Der er mange kirker, men de er alle bortset fra Domkirken, der ikke var sognekirke, små. Man regner med, at der for hver gange 400 indbyggere var der basis for en sognekirke i katolsk tid til messer, begravelser osv.

I sognekirken blev det ublodige messeoffer båret frem for alteret hver dag og ved alteret gemte man også de brød, der var indviet til nadveren: Gud var derfor til stede med sit kød i huset. Sognebørnene kom og gik hele dagen: Man bad, holdt stille andagt, man gik til skrifte. At gå et smut i sognekirken var som at få en forfriskning. Og så blev den brugt til begravelser, dåb og bryllupper, ligesom kirkerne i dag.

Rundt om alle kirkerne lå der kirkegårde: Flere var ret store, så det gamle Roskilde vrimler med begravelsespladser. Det var finest og bedst for ens frelse at blive begravet inde i kirken - så nær alteret som muligt. Ude var det bedst at ligge nær kirken, så tagdryppet fra taget, når det regnede kunne dryppe på graven. Men under alle omstændigheder skulle man ligge i indviet jord (en kirkegård). Kun selvmordere og henrettede måtte ikke begraves i indviet jord. De kriminelle blev smidt i affaldskulen (lossepladsen) eller gravet ned ved galgen, selvmordere blev ofte begravet ved tremarksskel (hvor tre marker mødtes).