Køge Farvebillede

Køges byplan. Tegningen her er fra 1600-tallet, men har siden grundlæggelsen kun ændret sig lidt (ved at krybe mod øst (opad), hvor man anlagde, udbyggede og udbedrede en ny havn frem for den gamle i åløbet). Vestergade kommer ind fra oplandet og har forbindelse til Roskilde. Og til Nørregade kommer vejen langs kysten fra København. Begge veje ender på det store torv (som arkæologiske undersøgelser har påvist, at det aldrig har været bebygget: Det er planlagt netop så stort). Fra Torvet fortsætter vejen nord-syd ad Brogade til Køge Bro over åen. Syd for åen deler vejen sig, så man kan komme til Stevns (mod sydøst), til Vordingborg (ligeud) eller mod Næstved (mod sydvest). Inde i byen er der et par parallelgader (stræder) til Nørregade (Kirkestræde fra Torvet mod den store kirke) og tværgader mellem de nord-syd-gående forløb. Gader og stræder er ikke tegnet efter en lineal - men det kunne de godt have været, for alt er nøje planlagt og udmålt. Når alle gadeforløb krummer en smule, er det for at undgå, at vinden skal suse for meget mellem husrækkerne!