Krigen i Roskilde
	Krigens start
	Kortet viser de områder, byen blev inddelt i, når der skulle lignes skat. Områderne kaldes roder. Mandtallet er beskrevet rode for rode.
	Mandtallet i tal

I 1661 afleverede Roskildes bystyre en redegørelse for ulykkerne under svenskekrigene til en kommission, som kong Frederik III havde nedsat. Kongelige kommissærer var Niels Parsberg og Christian Daa, og redegørelsen i sig selv var meget udførlig. Den medtog alle de udgifter, som byen havde haft i de tre krigsår. Der var ingen bilag og dokumentation for udgifterne. Til gengæld var der lavet et bilag i form af et mandtal, en fortegnelse over hver eneste familie i byen og dens tilstand i året1658 og i 1661: "Mandtal og rigtig Forklaring om Roskilde Bys Tilstand fra Anno 1658 og til Anno 1661", som er dateret 29/1 1661. Af forskellen på tilstanden fra før (1658) til efter (1661) får man et levende indtryk af, hvordan byen er blevet udbyttet. Men man får i det hele taget af mandtallet en god beskrivelse af Roskilde i midten af det 17. århundrede. 

Den første svenskekrig var billigst. For at oberst Ascheberg med sine ryttere skulle forlade byen, gav man ham 200 rdl. og til hans oberstløjtnant  30 rdl. Fire regimenter blev "assigneret” byen, hvilket kostede 2000 rdl.        

Roskilde husede de endelige fredsforhandlinger fra den 19. februar. Det var imidlertid ikke gratis for Roskilde at være i den europæiske storpolitik, selvom det kun varede en uge:

*sikkert vin

I alt kostede den første Karl Gustav-krig Roskilde 5711 rdl.

Det blev meget værre under anden svenskekrig. Den 8. august 1658 ankom generalløjtnant grev Carl Lewenhaupt, grev Ludwig og generalmajor Fabian Berns med tre regimenter til byen. De fik til deres underhoId samt madpakker på rejsen 220 rdl. Den 10. august kom selveste kongen af Sverige, hvilket i indkvartering kostede 660 rdl. Byen blev pålagt en "brandskat" på 4000 rdl (for at den netop ikke skulle brændes af). Den svenske  krigskammerpræsident pålagde byen "assignationer" for kun 5834 rdl., og i tilgift fik han en erkendtlighed på 200 rdl. samt en sølvkande til en værdi af 40 rdl.

Der blev i perioden 12/8-18/9 i Roskilde indkvarteret otte svenske regimenter, hvilket kostede 3500 rdl. Mod en gave til krigskammerpræsidenten på 100 rdl. fik byen dog lov til at levere assignationerne i naturalier i stedet for i penge. Til lejren ved Brønshøj, hvor svenskerne lå, mens de forberedte stormen på København, blev der leveret en mængde tømmer samt bl.a. 6 kakkelovne, 250 hjulbøre og 50 spader. Roskilde tjente tillige som feltlazaret for den svenske hær. Selv om hver syg soldat kun fik 8 sk. om dagen til underhold, beløb det sig alligevel til 5300 rdl.

Borgerne i Roskilde fik ordre til at bidrage til befæstningen af Køge. Krigskammerpræsidenten befalede, at Roskilde skulle levere 500 hjulbøre, 300 skovle og spader, 900 bjælker, 130 hakker, 45 økser, 12 jernstænger og koben, hvilket i alt havde en værdi på ca. 600 rdl. Ydermere måtte Roskilde stille med 60 mand hver eneste dag i perioden 17.5.1659-29.5.1660 til at grave. De fik hver 12 sk. om dagen til kost, i alt 2812 rdl. Dertil kom seks vogne hver dag til at køre palisader og tørv svarende til 562 rdl. Byens håndværkere måtte også arbejde for den svenske hær, hvor alene hjulmændene arbejdede for 451 rdl. Det kostede byen over 5000 rdl. at huse kongen og dronningen af Sverige og deres følge. Tilmed skulle byen udruste Carl Gustavs allierede, et helt kompagni tatarer, med sabler, pistoler og hylstre dertil (120 rdl.).

Det er klart, at svenskerne har rekvireret arbejdskraft, materialer og varer, men det er uklart, om håndværkerne har leveret det rekvirerede uden at regnskabet blot anfører værdien af dette. Er det byen, som har refunderet de enkelte leverandører for deres udgifter? Hvis det er tilfældet, må der have været tjent mange penge på arbejde for besættelsesmagten. Men omvendt er det forbavsende, hvis byen har kunnet udbetale så store erstatninger.

Indførslerne i regnskabet er i begyndelsen omhyggelige med datoer m.v.. Senere bliver de mere generelle, og man mærker tydeligt udmattelsen. Denne kommer nok stærkest til orde i, at der blev krævet 940 rdl. i munderinsgpenge, men da byen ikke havde flere penge måtte der betales i kobber, tin og messing. Svenskerne anlagde en meget ufordelagtig omregningskurs: 1 pund kedelkobber blev kun vurderet til 12 sk., 1 pund tin til 12 sk., 1 pund messing til 8 sk. og 1 pund grydekobber til 6 sk. "Huor wed Borgerschabet blef deres Hussgeraad Quit for saadan lidelig Priss".

Efter freden i København var svenskerne var meget længe om at trække sig ud af landet, og et antal høje officerer blev i Roskilde en måneds tid efter fredsslutningen, hvilket kostede 2230 rdl. Ligesom tidligere skulle alle de svenske regimenter, der var tilbage i Danmark inklusive Lolland og Falster, marchere igennem Roskilde på deres vej til Helsingør og Skåne.

Når man lægger det hele sammen kostede den anden svenskekrig 103.085 rdl., den første krig 5711 rdl., i alt 108.796 rdl. Det var en svimlende sum penge, ikke mindst når man tager i betragtning, at kun få år i forvejen kunne byen ikke betale sin restskat på 100 rdl. og måtte have den eftergivet.

Man må også gå ud fra, at det langt fra i alle tilfælde var kontante midler, som byen eller borgerne betalte. I beløbet må også i betragtelig grad indgå vurderinger af de skader, som byen mente at have lidt under krigen. Da regnskabet blev lavet for at argumentere for størst mulige skattelettelser i de kommende år (hvilket unægtelig var velbegrundet), har man givetvis ikke skjult større udgiftsposter.