Forstørrelse Grunden i 1200-tallet   Lokumshullet. Pilene viser spor efter hjørnestolperne.

I 1997 blev der foretaget en udgravning i jorden under Skomagergade 19. Man fandt et stykke jord, der ikke var ødelagt af senere kældre, vandrør, ledninger osv. 

Og man fandt noget fra 1100-tallet: Et lokum! Der var gravet et hul 1,2 m under den normale overflade, og der var spor efter en trækasse over hullet, lokummet, som foroven har båret et bræt. Kassen havde i hjørnerne nogle kraftige stolper, 1 af bøg, 3 af eg, og en af stolperne kunne dateres til at være fra et træ fældet 1097, de andre var yngre, så lokummet var lavet af træ, man havde haft liggende, gammelt og nyt. Ved udgravningen kunne man lugte lokummet, lugte 1100-tallet. Der har været fluer i massevis, for der var mange rester med flueæg. Det mest interessante var dog undersøgelsen af det, der stadig lugtede. Man kunne finde ud af, hvad folk spiste i den tidlige middelalder. Den stod ikke så meget på kød, men fisk og krebs/rejer, har de spist. Men ellers var det mest brød, grød, vælling, kost af rug, byg, havre og ukrudtsfrø. Der var også spor af porse og humle, hvilket viste, at det, man drak mest, var øl. Ikke stærk øl, men hvad der i dag svarer til lyse pilsnere. Man drak øl, fordi vand fra brønde i de uhumske byer som regel var sundhedsfarligt. Man fandt meget mos. Man brugte mos, som vi i dag bruger toiletpapir. Derfor. I forbindelse med lokumshullet var der en grøft med en dybde på ca. 15 cm og 20-30 cm bred. Også den havde været foret med træ. Den har ikke noget fald, så et egentligt afløb er der ikke tale om. Men den kan have fungeret som "overløbskanal", og man er ret sikker på, at den i alt fald er skellet mellem to nabogrunde. Det var nemlig almindeligt at bygge lokummer i skel - og så tæt på gaden som muligt, hvad lokummet her også er endnu et bevis på. Hvorfor tæt på gaden? Når man skulle rense ud, smed man lortet ud på gaden. Så kunne natmanden rense, hvis nogen rensede. Eller også kunne gadeniveauet vokse og vokse. Byen prøvede at forhindre den slags svineri ved at pålægge, at grundejerne selv skulle skaffe skidtet bort. Det har man også tegn på her. Syd for lokummet inde på grunden er der fundet spor efter en stor mødding, og her har man sikkert prøvet at samle det skidt sammen, man rensede ud og ikke turde hælde ud på gaden. Det har lugtet forfærdeligt. Det er der tegn på, at man har villet bøde på, idet der i møddingen er spor af læsket kalk, der ind imellem er hældt på lagvis for at standse gæring og stank.

Der blev ikke fundet frådsten, hvilket ellers er det normale, når man i Roskilde finder huse fra 1100-tallet. Det fandt man til gengæld i vejbelægningen uden for huset. Den kan stadig ses, for der er i gaden lavet et hul med glas over, så man kan se ned på den gamle gade fra 1100-tallet.

Man fandt ud over lokummet og gaden fra 1100-tallet spor af aktivitet på grunden og bebyggelse fra 1200-tallet, 1300-tallet og 1400-tallet.

Grøften i skellet.