| Gerdrup |
|
|
|
|
Den tidligere hovedbygning var delvis opført af J. Fr. Vind 1664 og bestod af 3 sammenbyggede eet stokværk høje bindingsværksfløje. Den nuværende hovedbygning er opført 1864-66 ved arkitekt J. Unmack. Bygningen er af grundmur af røde sten i 2 stokværke med et lavt, kobbertækt tårn, der dog er senenere.
|
|
| ccccccccccccccccccccc |
 |
||
|
Gerdrup |
||
| 1151-1400 |
Gerdrup har tilhørt Hvide-slægten. Under 1151 meddeler Hamsfort, at Ebbe Skjalmsen (af Hvide-slægtens Galen-linie) døde og efterlod sig børnene Tuco, Sven de Giarderopo, Petrus og Guta (Gyde, g.m. Olaus Gluggius). Ejerforholdene er herefter meget utydelige, ligesom der er flere steder (Tybjerg og Sømme herreder), hvor der ligger byer kaldet Gerdrup. |
|
| 1400-1417 | Jep Jensen Godov til Ordrup (Volborg) er den første, der omkring 1420 med sikkerhed kan henføres til Gerdrup i Eggeslevmagle sogn. Tillige med sin hustru Elne Pallesdatter Munk, som døde ca. 1421 og tidligere havde været gift med Johannes Grubbe til Ordrup skødede Gerdrup bort. |
|
| 1417-1429 | Køber var rigshofmester Anders Jacobsen Lunge (død 1429). Med i købet var tillige en del bøndergods i Eggeslevmagle sogn. Herefter er ejerforholdene atter dunkle. |
|
| 1429-1475 | Ruderne må derimod antagelig have haft tilknytning til Gerdrup. 1475 var der trætte mellem Jørgen Rud, Roskildebispens lensmand på Saltø, og Erik Jensen Sosadel til Vindinge. |
|
| 1475-1500 | Kongen dømte til Erik Jensen Sosadel Dyres fordel, idet han hævdede, at godset havde været "I hans og hans forældres værge i 16 og 40 år". |
|
| 1500-1529 | Hans datter Anne ægtede væbneren Claus Hansen (Stampe), som dermed fik indpas i gården. | |
| 1529-1558 | Sønnen Søren Clausen Stampe (død ca. 1558) skrev sig 1529 hertil. Under grevefejden fik Knud Rud 1535 følgebrev på alt hans gods på Sjælland, men senere nævnes Søren Clausen Stampe påny til Gerdrup, som |
|
| 1558-1571 | Ellen Sørensdatter Stampe var gift med Peder Markvardsen Hundermark til Øxendrup (død ca. 1589). | |
| 1571-1593 | Efter ham ejedes den af sønnen, landsdommer i Sjælland Claus Pedersen Hundermark (død 1593). |
|
| 1593-1611 | Han efterfulgtes af sin søn Peder Clausen Hundermark. | |
| 1611-1617 | Dennes sønner Peder (død 1611), Iver (død 1611) og Erik Clausen Hundermark (død 1617) skrev sig alle til Gerdrup. Da Erik Hundermark døde som sidste mand af slægten, gik godset over til hans søstre Eline (død 1632) og Anne Hundermark (død tidligst 1641). | |
| 1617-1638 | Anne Clausdatter Hundermark ægtede Frands Kaas til Skovsgård (død mellem 1634—37), og Gerdrup har formentlig været delt mellem dem og søsterens familie. |
|
| 1638-1648 | Ellen Clausdatter Hundermark var gift med John Cunningham (også kaldet Hans Köningham), en skotte der kort efter 1600 var kommet i Christian IV.s tjeneste sorn skibshøvedsmand og 1625 var lensmand på Vardøhus i Norge. | |
| 1648-1651 | En anden skotte, David Welwood (død 1654?), som ligger begravet i Eggeslevmagle kirke, har på en eller anden måde også haft tilknytning til Gerdrup. | |
| 1651-1656 | 1656 fandt i Købengavn et forlig sted mellem Frands Kaas' og Hans Köninghams arvinger, som var henholdsvis Claus Kaas, der 1652 ved indførsel havde overtaget sin moders part i Gerdrup, og David Welwoods søn Hans Welwood, hvorved den sidstnævnte ved at betale Claus Kaas 2000 rdl. gjorde denne fyldest for enhver fordring på godset. Gården (på i alt ca. 64. tdr. hartkorn) var imidlertid allerede 23/2 1654 af Lorens Cunningham til Barens i Skotland (en broder til John Cunningham ) og Hans Welwood tilskødet en ny ejer. | |
| 1654-1662 | Den nye ejer var rentemester Peder Vibe (død 1658). Skødet til ham pålagdes det ved forliget Claus Kaas at respektere. Vibes enke Anne Cathrine Budde (død 1665) ægtede december 1662 Joachim Frederik Vind til Gundestrup |
|
| 1662 | Kongelig herold Hans Ribolt har et skøde på Gerdrup, som han straks overlader Anne Cathrine Buddes nye ægtemand Joachim Frederik Vind. Gården var muligvis p.gr.af Vibes store gæld til kronen tilfaldet denne og derfra kommet til Ribolt. |
|
| 1662-1690 | Joachim Frederik Vind driver godset. Han erhvervede 1669 den øde præstegårdsjord i Lyngbygårds Lillevang. Senere havde han, som det 1682 hed, med urette lagt ca. 53 tdr. hartkorn af Lyngbygårds jorder under Gerdrups hovedgårdstakst. | |
| 1690-1727 | Efter Vinds død overdroges den 1690 for en gældsfordring på 7650 rdl. til broderen, vicekanslcr Holger Vinds (død 1683} enke Margrethe Giedde (død 1706), som 1693 skødede den til datteren Anne Elisabeth Holgersdatter Vinds ægtemand sognepræsten, magister Diderich Grubbe. 1696 fik Grubbe af kronen kontrakt på leje af Lyngbygård, indtil han 1701 også fik skøde på den. Han døde 1702. Hans enke Anne Elisabeth Holgersdatter Vind (død 1727) tilkøbte 1720 af kronen 208 tdr. hartk. bøndergods, som lagdes under Lyngbygård. | |
| 1727-1732 | Dødsboet efter Anne Elisabeth Holgersdatter Vind 1728 solgte godserne ved auktion for 28.110 rdl. kr. til sønnen, løjtnant Holger Grubbe, der 1729 afstod dem for 26.000 rdl. kr. til søsteren frk. Diderikke Elisabeth Grubbe. En anden søster, Christiane Elisabeth Grubbe synes at have været medejer omkring 1731. | |
| 1732-1737 | Derefter ejedes gårdene en kort tid af gehejmerådinde Christine Fuiren (død 1735) gift med krigsminister Jens Harboe. Efter hendes død solgtes gårdene (hovedgårdstakst ca. 61, Lyngby ladegårds ufri hartkorn ca. 57, bøndergods 445 og tiender 22 tdr. hartkorn). |
|
| 1737-1750 | Ved auktion 1736 (skøde 1737) solgtes godserne for 20.100 rdl. kurant til kancelliassessor, senere justitsråd og byfoged i København Oluf Bruun (død 1767) og overførster over Antvorskov og Vordingborg amter Jørgen Willurnsen. Sidstnævne skødede 1739 for 49.000 rdl. sin part til Bruun, der 1750 solgte gårdene. | |
| 1750-1755 | Næste ejer var kancelliråd Simon Borthuus, som forøgede godset til i alt ca. 895 tdr. hartkorn. | |
| 1755-1756 |
Han efterfulgtes af broderen, generalauditør |
|
| 1756-1760 | Køber for nogle få år var major Casper Frederik von Bülow (død 1781). |
|
| 1760-1782 | Denne skødede dem 1760 for 52.000 rdl. til Morten Iversen Qvistgaard (død 1798 ), senere justitsråd og 1786 medlem af den store landbokommission, senere tillige ejer af bl.a. Espe og fra 1782 af det såkaldte Gimlinge kirkegods. |
|
| 1782-1831 | Efter hans død overtoges Gerdrup. og Lyngbygård i følge en mellem sønnerne indgået arveforening af 1799 for 127.000 rdl. af den yngste søn Peter Christoffer Quistgaard, senere kommerceråd og landeværnskaptajn Peter Christoffer Mortensen Qvistgaard, som faldt ved Køge 1807. Enken Henriette Elisabeth Schow drev gården videre Hun giftede sig 1814 med Peter Johansen de Neergaard, som drev gården, til han døde 1831. Henriette Elisabeth Schow, som først døde 1859, havde dog i følge ægtepagt beholdt sine ejendomme som særeje. | |
| 1831-1842 | 1831 overdrog hun dem til sine sønner af 1. ægteskab, hvorved Morten Christen Qvistgaard (død 1842) fik Gerdrup., medens Lyngbygård, overtoges af C. J. R. Quistgaard og Gimlinge kirkegods af Christen Schow Quistgaard, sognepræst i Boeslunde, senere i Gimlinge (død 1879). | |
| 1842-1870 | Gerdrup arvedes af M. C. Quistgaards 4-årige søn Victor Emilius Qvistgaard (død 1893). | |
| 1870-1919 | Sønnen Viggo Johan Qvistgaard (død 1919) fik overladt gården. | |
| 1919-1953 | Da han døde, blev den solgt til godsejer Holger Fabricius (død 1929), hvis enke Kirstine Feiring først 1953 overdrog den til sønnen. |
|
| 1953-1975 | Sønnen var hofjægermester Peter Frederik Holgersen Fabricius. | |
| 1975-1987 | Dennes søn Peter Petersen Fabricius var den næste ejer. | |
| 1987- | Peter Nicolaj Fabricius Melchior overtog godset 1987. | |
.
