Skaftelevgård

        

Slagelse herred

(Ejerforhold 1682 i) Amtet

Gods i middelalderen

Gården ved voldstedet på matrikelkort fra 1808. Gården var omgivet af et anseeligt voldanlæg på omkring 63 gange 47 meter med omliggende voldgrave. Udgravninger 1985-1986 afslørede en bindingsværksbygning fra tidlig middelalder (1300-1500) og kraftige fundamenter samt en brolægning fra et stenhus dateret til perioden 1500-1700.

 

ccccccccccccccccccccc                                                  

Skaftelevgård 

-1356

Bo Tuesen kendes til Skaftelevgård 1356, men da var død. Der er et voldsted på stedet. Den tilhørende jord ligger mellem landsbyerne Skaftelev, Herrestrup og Nordrup. Skaftelevgårds jorder var delt op i Kirkemarken, Horsemosemarken, Mellemmarken, Johns krog, Lille Lyngholm, Store Lyseholm, Tykke Vænge og Messeder Vænge. Generelt er gårdens jorder præget af skov. Ejerforholdene er efter Bo Tuesen uklare.

1395-1410 Gården pantsattes af hr. Christen Holck. Han (som er jyde) kan have godset fra sin hustru, Anne Manderup (fynsk-sjællandsk).

1410 Hr. Hartvig Bryske får pantet lige omkring det tidspunkt, da han døde. Ejerforholdene er stadig uklare.
-1444 Det kan være datteren Birgitte Bryske, som har (noget af) godset.
1444-1468 Væbneren Laurids Henriksen (Fikkesen, død mellem 1475 og 1489) nævnes til Skaftelevgård.  
1468-1497 Sidstnævnte år overlod han ved kontrakt Skaftelev »hovedgård« med gårdsæder til sønnen, væbneren Peder Lauridsen (død tidligst 1507), som nævnes til Skaftelevgård indtil 1495. 
1497-1498 Efter ham nævnes sønnerne Laurids og Peder Pedersen hertil 1497-1498. 
1498-1521 Senere kom gården til slægten Bryske. Kirstine Gregersdatter (Ulfstand) synes at have bragt sin mand Carl Bryske (død 1521) Skaftelev. 
1521-1566 Gården ejedes i hvert fald af sønnen Gregers Bryske (død 1566) Gregers nævnes til Skaftelev fra 1551. 
1566-1571  Ved skiftet efter ham blev broderen Jørgen Bryske (død ca. 1572) vist eneejer af godset, som han synes at have solgt før 1571 til sin fætter.
1571-1577   Fætteren var den senere rigshofmester Hak Holgersen Ulfstand til Hackeberga (død 1594).
1577-1676 I 1577 blev gården mageskiftet med kronen, der fik Skaftelevgård og 6 andre gårde i Skaftelev by mod gods i Skåne. 
1676-1682 

1676 overtog major Henrik Burchard von Münchhausen (død 1678) Skaftelevgård for tilgodehavende hvervepenge m.v. (i alt 28 tdr. hartkorn). Gården fik adelig sædegårdsfrihed. Hans enke Elisabeth solgte den 1682 for 980 rdl.

1682-1683 

Køber var handelsmand Evert Weimand. 

 
1683-1685   Derefter kom den til toldforvalter i København Lauritz Eschelsen.  
1685-1695  Fra ham ved skøde af 1685 kom godset til ritmester Frantz Christian Bonorden.  
1695-1697  Bonorden skødede gården til Rasmus Jørgensen, borger i Slagelse.  
1697- Denne skødede den til ritmester Johan Jørgen Schrøder.   
-1730  Senere ejedes den af løjtnant Frederik von Eppingen (død 1756)
1730- Han skødede den til Anne Christine Günther, enke efter kammerråd Daniel Brügmann
-1750  Efter hende arvedes gården af svigersønnen, oberst Friderieh Christoph Rampe (død 1758) og hustruen Gesilla Amalia Brügmann
1750-1766  De skødede den 1750 til svigersønnen, løjtnant, senere kaptajn Michael Højelse (død 1772).  
1766-1776 

Han skødede godset til kammerherre, baron Christian Frederik Knuth til Christiansdal (død 1791). På rytterdistriktskortet fra 1768 ses Skaftelevgård som en firlænget gård med omliggende park. Knuth købte en del gårde i Solbjerg, som han lagde under godset her.

1776-1787  Knuth skødede den 1776 for 5000 rdl. til Johan Adolph Hetting.  
1787- Denne skødede den for 7000 rdl. til landsdommer, justitsråd Adam Gottlob Henrik Severin Kraft (død 1828), som tidligere havde købt Ødemark, som Skaftelevgård blev underlagt. 1787 boede Dorothea Paasche, enke efter overjæger Graner, til leje på gården. Hun var den sidste, som boede på gården. På det tidspunkt beskrives Skaftelevgård som delvis ruin med tre længer. Gården blev senere revet ned og jævnet med jorden inden opmålingen til matriklen 1794. På matrikelkortet fra 1795 ses Skaftelevgårds jorder dels tillagt Herrestrup og dels ”indtaget” af Ødemark, i alt omkring 140 tønder land, som herefter kunne findes på kortet gældende for Ødemark.