1032                 Avoco/Åge

Forstørrelse

Bispens embede

Bispestav

Stiftsinddeling

Oversigt over biskopper

Billede (fra håndskrift) af en biskop fra 1000-tallet.

Bisperne i Roskilde efter Gerbrand blev indviet af Hamborgkirken. Gerbrand besatte sin bispestol engang mellem 1022 og 1029 og er således byens første bisp. Men han er ikke nødvendigvis den første biskop, der har været i byen. Roskildekrøniken fortæller, at Harald Blåtand tog imod præster, som kom både fra Sachsen og England. Gerbrand er den første biskop, som man med sikkerhed kan forbinde med byen, og Sjælland nævnes ikke tidligere som underlagt andre bispesæder. Adam af Bremen fortæller: "Den første bisp på Sjælland var Gerbrand". Hermed refereres til oprettelsen af et bispesæde i Roskilde. Hvor meget bispedømmet har omfattet kan kun siges nogenlunde. Adam fortæller om Gerbrand, at han også "passede stiftet" i Skåne. Det harmonerer imidlertid kun delvist med Adams egne tidligere oplysninger om, at Knud indsatte Gerbrand på Sjælland og Bernhard i Skåne. Hvis disse indsættelser er sket nogenlunde samtidigt, er Bernhards bispetid i Skåne ophørt før Gerbrands på Sjælland, og bispestolen i Lund kan ikke være blevet genbesat. Snart efter må forholdene have ændret sig. Bernhard ser nemlig ikke ud til at få nogen efterfølger i Lund. Gerbrands efterfølger Avoco (som får det danske navn Åge) er ifølge Adam biskop over både Roskilde og Lund, idet "han styrer begge kirker samtidig". Indtil ca. 1060 er Skåne en del af Roskildebispens stift. Avoco efterfølger Gerbrand inden 1032. Om Avoco vides ikke meget andet, end at han ifølge Adam åd og drak sig ihjel. I sandhed et ejendommeligt eftermæle for en af de bisper, der sad længst I bispestolen i Roskilde. Avoco dør kort før 1060 og efterfølges af Vilhelm.

Mere om biskop Aage fra Dansk Biografisk Leksikon (1887 - 1905). "Biskop. Aage (rettere Aagge, Ogge) valgtes efter Biskop Rigs Forflyttelse til Roskilde (1138) af Domkapitlet og Menigheden i Slesvig til hans Eftermand. Da Kong Erik Lam imidlertid strax efter lod sin Kapellan, den tyskfødte Herman, indvie til det samme Embede, kom det til Uroligheder i Stiftsstaden, ved hvilke Herman blev fordreven, idet Klerkene og Bymændene foretrak en indfødt. Det kom vel kort efter til et Forlig, ved hvilket Kongen gav efter og forsørgede Herman paa anden Maade, men i den kort efter udbrudte Tronstrid med Harald Kesjas Søn Oluf synes Aage at have holdt med denne og hans Ærkebiskop, hvorfor han droges med ind i deres Nederlag og blev fordreven. 20 Aar efter kaldtes han imidlertid tilbage til sit Sæde af Kong Valdemar, for hvis Vrede hans Efterfølger Esbern havde maattet gaa i Landflygtighed. Ærkebiskop Eskil lyste ham nu i Kirkens Band, men han beholdt ikke des mindre paa Grund af Kirkestriden sit Embede lige til sin Død 1167."