Bisp Vilhelm
	Retur til Asser
	Gravens lukkesten

Bisp Vilhelms grav i Roskilde Domkirke (og Svend Estridsens og måske hans mor Estrids) er åbnet, og kraniet her er Vilhelms. De er alle tre oprindeligt begravet i frådstenskirken, men da den nye teglstenskirke blev bygget, blev skeletterne af de tre taget op af gravene og muret ind i søjler i den nye kirke. Der er grave i 3 søjler i den nye kirke. I den fjerde søjle sagdes det, at Harald Blåtands rester lå. Men der er ingen skeletrester i den 4. søjle. Det er fra disse nye grave, man har hentet skeletterne frem igen til undersøgelse.

Vilhelms grav blev åbnet af professor i anatomi Fr. C. C. Hansen i 1911, og her var der en stor overraskelse: Der var to lig i den! Det øverste skelet var en høj og kraftig mand omkring de 60 med et stort, velformet kranium. Næsen var let buet og hagen kraftig. På sine gamle dage havde personen været så plaget af gigt, at hans ryghvirvler var så deforme, at han var skæv i højre side. Knæleddene var så skadede, at han ikke kunne gå.  Bryst-, skulder og overarmsmuskler var stærkt udviklede, så han har sikkert gået med krykker! Til sidst har han nok været så svag, at han kunne lide en pludselig død. Hansen slutter af alt dette, at skelettet må tilhøre bisp Vilhelm.

Det nederste skelet i kisten har i følge Fr. C. C. Hansen tilhørt biskop Asser. Historien om, hvordan han kunne være havnet i Vilhelms grav knytter sig til legenden om grundlæggelsen af Vor Frue Kloster.