Bisp Vilhelm

Biskop Lage Urne fik i 1521 dette kalkmaleri malet ved den søjle, hvor bisp Vilhelm er begravet.

Mere om bisp Vilhelm fra Dansk Biografisk Leksikon (1887 - 1905). "Biskop, var oprindelig Kannik hos Ærkebiskop Adalbert af Hamborg-Bremen og blev af ham indviet til Biskop i Roskilde (1060). Mellem V. og Kong Svend Estridsen udviklede der sig et Venskab, der er blevet berømt i vor Historie, og fra Estrid modtog Roskildekirken en meget stor Jordegodsgave, der stadfæstedes af Svend. I sin Bispestad paabegyndte V. en anselig Stenkirke, der skulde afløse Harald Blaatands Trækirke; men først under hans Efterfølger Svend Normand blev den færdig. Den roskildske Overlevering mindedes V. som en fremragende og myndig Kirkehøvding, «stærk og kjæk, heftig af Sind, ved sin legemlige og aandelige Kraft i Stand til at kue de mægtige og skaanselløs, naar han blev vred», som det hedder i den gamle Krønnike. Senere opstod den Fortælling, at V. en Gang standsede Kong Svend ved Indgangen til Kirken og tvang ham til ydmygende Bod, fordi han havde ladet nogle Mænd dræbe i selve Helligdommen, og at Venskabet mellem dem ikke des mindre var saa inderligt, at V. ved Budskabet om Svends Død lod grave en Grav til sig ved Siden af Graven til Kongens Lig, hvorpaa han drog Sørgetoget i Møde og sov hen, da det nærmede sig. Dette skjønne Sagn er dog uforeneligt med de historiske Kjendsgjerninger. V. døde nemlig 10. Maj 1074, altsaa før Kong Svend, der ogsaa vides at have indsat hans Efterfølger, og saa vel Fortællingens sene Opkomst som Kirkens daværende Afhængighed af Kongemagten gjør Svend Estridsens Ydmygelse ved Kirkedøren meget usandsynlig; snarest har man her kun en Gjenspejling af den gamle Beretning om Kejser Theodosius’ Kirkebod for Biskop Ambrosius af Milano."