1632              Sivert Urne

Slægt og våbenskjold

Lensmandshvervet

Stolestaderne i Sengeløse kirke viser nok kongens navnetræk, men våbenskjoldene under monogrammerne tilhører stolenes givere: Sivert Urne og hans første hustru. 

Sivert Urne til Rårup var lensmand på Roskildegård 1632-1641. Lenet havde han på genant. Han blev født på Halsted Kloster 14/4 1603 og han skrev sig til Rårup (nu Cathrinebjerg i Sengeløse).

Han blev 1624 hofjunker hos kongen og tillige kammerjunker hos prins Christian. I 1628 blev han overskænk hos kongen, men fratrådte atter inden årets udgang, fordi han var bleven prinsens høvedsmand på Malmøhus, hvilket han var til 1632. Da fik han Roskildegård i forlening, som han 1641ombyttede med Tryggevælde. Dette len fratrådte han 1650 og fik i Stedet Bratsberg og Gimsø Kloster i Norge, men 1655 kom han atter til Danmark som lensmand på Odensegård, som han endelig 1658 ombyttede med Dragsholm, og dette len beholdt han dog afbrudt under svenskekrigene til sin død.

1632 blev han ansat som løjtnant ved Niels Trolles kompagni i den sjællandske rostjeneste, og året efter blev han selv ritmester, hvilket han var til 1643, da han skulle ledsage grev Valdemar Christian til Moskva som dennes marskal. Han kom dog allerede hjem 1644 og tog straks del i Torstenssonskrigen med Sverige, nu som oberstløjtnant. 1645 var han en af de 3 landkommissærer i Sjælland, ligesom han sammen med Flemming Ulfeldt sendtes til Bornholm, dels for at få øen tilbage fra svenskerne, dels for at afhøre vidner i undersøgelsen af Holger Rosenkrantz' rolle i forbindelse med øens overgivelse. 1650 var han oberst ved rostjenesten. I de senere Svenskekrige synes han kun at have deltaget meget lidt ved, at han 1658 blev sat til at have opsyn med den svenske hær i Odensegård len.

Han gjorde jævnligt hoftjeneste. 1647 skulle han således fungere som marskal hos en forventet fyrstelig gæst og 1649 som marskal hos prinsesse Anna Sophie ved den kongelige barselfest. I august 1660 optoges han i Rigsrådet. Han var en af de 4 råder, som kong Frederik III inviterede med til forhandlingerne om, hvordan forfatningen skulle være efter, at det i 1660 var vedtaget på et stændermøde, at Danmark ikke længere skulle være et valgrige (hvor rigsrådet valgte kongen og indgik en kontrakt med ham, en håndfæstning), men et arverige (ligesom Norge). Forhandlingerne (hvor der foruden 4 rigsråder også deltog 4 borgere, 2 gejstlige og en repræsentant fra universitetet) førte ikke til andet, end at man overlod til kongen at skrive en ny forfatning. Det blev kongeloven, som betød, at Danmark blev regeret enevældigt af kongen (helt til 1849).

Hvor meget han end tilhørte den gamle adel, som kongen var mistroisk overfor, rokkedes hans stilling dog ikke ved regeringsforandringen, måske fordi hans holstenske hustru stod i stor gunst hos dronningen. Tvært imod, han fik Elefantordenen og blev rigsstaldmester, et embede, der ved hans død ikke længe efter, 16/2  1661 i landsbyen Vindekilde, atter blev nedlagt. 

Urne var gift 2 gange. Først med Helvig Hansdatter Lindenov til Julskov (død 1646 i Køge), anden gang med Cathrine Caisdatter Sehested fra Petersdorf (født 17/2 1625, dronningens veninde), der siden ægtede generalløjtnant Hans Ahlefeldt. Ahlefeldt omdøbte Rårup til Cathrinebjerg efter hende. Hun døde 18/12 1670. 

1656 fik Sivert Urne til Rårup jus patronatus (patronatsret: Ret til at udnævne præster osv.) til Sengeløse kirke. Her blev han begravet.

Mere om Sivert Urne fra Dansk Biografisk Leksikon (1887 - 1905). "til Raarup (nu Cathrinebjærg), Rigsraad, var Søn af ovennævnte Knud U. (d. 1622) og blev født 14. April 1603. Han blev 1624 Hofjunker hos Kongen og tillige Kammerjunker hos Prins Christian. I 1628 blev han Overskjænk hos Kongen, men fratraadte alt inden Aarets Udgang denne Stilling, fordi han var bleven Prinsens Høvedsmand paa Malmøhus, hvilket han var til 1632. Da fik han Roskildegaard i Forlening, som han 1641 ombyttede med Tryggevælde; dette Len fratraadte han 1650 og fik i Stedet Bratsberg og Gimsø Kloster i Norge, men 1655 kom han atter til Danmark, som Lensmand paa Odensegaard, som han endelig 1658 ombyttede med Dragsholm, og dette Len beholdt han – om end med nogen Afbrydelse i Krigsaarene – til sin Død. Men havde der saaledes været store Len betroet ham, var der ogsaa paa forskjellig Maade lagt Beslag paa hans Tjeneste. 1632 blev han ansat som Lieutenant ved Niels Trolles Kompagni af den sjællandske Rostjeneste, og Aaret efter blev han selv Ritmester i Sjælland, hvilken Post han først fratraadte 1643, da nan skulde ledsage Grev Valdemar Christian til Moskov som dennes Marskal. Han kom dog allerede hjem 1644 og tog strax Del i Krigen med Sverige, nu som Oberstlieutenant. 1645 var han en af de 3 Landkommissærer i Sjælland, ligesom han sammen med Flemming Ulfeldt sendtes til Bornholm, dels for at modtage Landet tilbage fra de svenske, dels for at holde Forhør i Anledning af Øens Overgivelse til Fjenden. Til Hove kaldtes han jævnlig, 1647 skulde han saaledes fungere som Marskal hos en forventet fyrstelig Gjæst og 1649 som Marskal hos Prinsesse Anna Sophie ved den kongelige Barselfest. 1650 var han Oberst ved Rostjenesten. I de senere Svenskekrige synes han kun for saa vidt at have deltaget, som han 1658 beskikkedes til at have Indseende med den svenske Armé for Odense-gaard Lens Vedkommende. I Avg. 1660 optoges han i Rigsraadet. Hvor meget han end tilhørte den gamle Adel, rokkedes hans Stilling dog ikke ved Regeringsforandringen, maaske nærmest fordi hans holstenske Hustru stod i stor Gunst hos Dronningen. Tvært imod, han fik Elefantordenen og blev Rigsstaldmester, et Embede, der ved hans snart paafølgende Død, 16. Febr. 1661 i Landsbyen Vindekilde, atter inddroges. – S. U. var 2 Gange gift, 1. med Helvig Hansdatter Lindenov til Julskov (d. 1646 i Kjøge), 2. med Cathrine Caisdatter Sehested fra Petersdorf (f. 17. Febr. 1625), der siden ægtede Generallieutenant Hans Ahlefeldt (I, 146); hun døde 18. Dec. 1670."