Rigens kanslere

Betegnelsen justitiarius i betydningen rigskansler bruges første gang under Valdemar Atterdag i 1350. Før den tid kan kongen selv blive kaldt justitiarius (som i Erik Menveds gravskrift i Sorø Kirke) og flertalsformen justitiarii bruges fra midten af 1200-tallet om personer med dømmende myndighed. Endnu i 1400-tallet kunne dommere ved de enkelte landsting også kaldes justitiarius med en tilføjelse om, i hvilket land deres myndighed gjaldt. Disse dommere endte man med at kalde landsdommere. I nogle tilfælde kan man også finde rigskansleren omtalt som en cancellarius, men dog for det meste med en tilføjelse om, at han er rigets kansler, så han ikke forveksles med kongens kansler.

På dansk finder man i det første år en række betegnelser for embedet, hvilket må tilskrives, at det var et nyt embede, der skulle dannes et navn for. I 1407 kaldes Jens Svendsen Bryms således rettertingskansler, og under Erik af Pommern tales der om en retter i Danmark (eller på plattysk: des riikes to Denemarken zakerichter). Andre gange kaldes embedsmanden blot kansler, og først på Christian 1.s tid er betegnelsen rigens kansler dominerende. I litteraturen kan man dog stadig finde betegnelsen justitiar brugt.

Embedet havde i sin oprindelse tæt forbindelse med det kongelige retterting, da rigskansleren forvarede rettertingsseglet (sigillum ad causas) og stod for anvendelsen af dette på kongebreve knyttet til rettertinget. Derudover optrådte han som vidne på rettertingsvidner. 

År

Rigens kansler
1350-1364 Niels Jensen Munk af Keldebæk og Låstrup
1365-1367 Esbern Nielsen Bille til Solbjerg *
1368-1375 Godshalk Hemmingsen Degn Prælat?
1376-1414 Niels Thygesen Drage Prælat?
1396-1416 Jens Svendsen Bryms til Sæddinge *
1418-1420 Peder Falster *
1423-1439 Iven Fos til Ålstrup (Lolland) *
1443-1460 Jens Torbensen Sparre til Bringstrup *
1461-1468 Kjeld Nielsen Algudsen til Fæbæk
1468-1472 Jep Jensen Sparre til Vibygård *
1473-1486 Evert Grubbe til Alslev, Forstander Vor Frue i Roskilde *
1486-1494 Hans Kjeldsen Prælat?
1494-1523 Jørgen Marsvin til Lindved
1526-1533 Niels Henriksen Arenfeldt til Gundetved *
1537-44 Jørgen Henningsen Qvitzow til Rugård
1544-1566 Anthonius Eilersen Bryske til Dallund og Langesø
1566-1570 Axel Urne til Årsmarke & Søbysøgård *
1570-1585 Eiler Grubbe til Lystrup *
1586-1609 Arild Huitfeldt til Lillø
1609-30 Jakob Ulfeldt til Ulfeldtsholm & Selsø *
1640-1646 Just Høeg til Gjorslev *
1646-1660 Christoffer Urne til Årsmarke, Ærkedegn i Roskilde *
1660-1674 Peter Reedtz til Tygestrup *
1673-1674 Peter Schumacher Griffenfeldt til Grevskabet Samsø *

Rekrutteringen til embedet skete især fra de lavere dele af adelen (og særligt fra Sjælland markeret med * og Lolland-Falster markeret med *), men nogle få kanslere kom fra de gejstliges rækker (uden at indehave høje kirkelige embeder, som det er tilfældet for mange kongelige kanslere.

Rentemestre

Rigshovmestre

Kanslere

Norske kanslere

Storkanslere

Droster

Marsker