Dronning Louise
	Kongens stamtavle

Kong Christian IX i garderuniform. Det havde han for det meste. Også på maleriet herunder:

Christian IX, søn af hertug Frederik Wilhelm af Glücksburg og prinsesse Louise af Hessen-Kassel. (En søster til Frederik V´s dronning). Kongen nedstammede, gennem hertug Hans "den Yngre", fra Christian III. Christian IX fødtes den 8 april 1818 på Gottorp Slot. Han boede fra 1842 til 1863 i "Det gule palæ" i København, og blev i 1853 udpeget som tronfølger. Konge blev han den 15 november 1863, som første repræsentant for den nye og stadig regerende kongeslægt, Glücksborgerne.
Christian IX døde den 29 januar 1906 på Amalienborg. Majestæten er gravsat i Roskilde Domkirke i Glücksborgernes kapel.

ÆGTESKAB
Gift med Louise af Hessen-Kassel.

BØRN
1. Frederik, født den 3 juni 1843 i "Det gule Palæ" i København, senere Frederik VIII.
2. Alexandra, født 1 december 1844 i "Det gule Palæ". 10 marts 1863 gift med dronning Victorias ældste søn, Albert Edward prins af Wales, i Windsor. Fra 1901-1910 Edward VII. Dronning Alexandra døde den 20 november 1925.
3. Vilhelm, Født 24 december 1845 i "Det gule Palæ". Valgtes til konge af Grækenland den 30 marts 1863 under navnet Georg I. Ægtede den 27 oktober 1867 storfyrstinde Olga Konstantinova af Rusland i St. Petersborg (nuværende Leningrad). Georg I blev myrdet den 18 marts 1913 i Saloniki.
4. Dagmar, født 26 november 1847 i "Det gule Palæ". Ægtede i Vinterpaladset i St. Petersborg den 9 november 1866 storfyrste Alexander Alexandrovitsch, senere (1881) zar Alexander III af Rusland. Ved ægteskabets indgåelse tildeltes hun navnet Maria Feodorovna. Zaren døde 2 november 1894 i Livadia på Krim. Enkekejserinde Dagmar flygtede på grund af de revolutionære uroligheder i 1919, om bord på et Britisk krigsskib fra Krim. Hun tilbragte sine sidste leveår på Hvidøre Slot ved Klampenborg. Enkezarinden døde den 16 oktober 1928.
5. Thyra, født 29 september 1853 i "Det gule Palæ". Blev den 21 december 1878 gift med hertug Ernst August af Cumberland i Slotskirken i København. Prinsesse Thyra døde den 26 februar 1933.
6. Valdemar, født 27 oktober 1858 på Bernstorff Slot. Den 20 oktober 1885 viet til prinsesse Maria af Orleans, henholdsvis borgerligt i Paris og kirkeligt på slottet Eu i Sydfrankrig. Prinsesse Marie blev født den 13 januar i Ham ved Richmond i England (oldebarn af den franske konge, Louis Philippe I). Hun døde den 4 december 1909. Prins Valdemar afslog i 1887 at blive konge af Bulgarien, blandt andet fordi dette kunne bringe ham i en vanskelig situation til broderen, Georg af Grækenland, i tilfælde af territoriale stridigheder mellem de to lande. Prins Valdemar døde 14 januar 1939.

 
Kongen havde tilbragt en stilfærdig ungdom i København og modtaget en glimrende uddannelse, inden han som den første Glücksborger indtog kongeværdigheden. Christian IX blev på det nærmeste tvunget til at underskrive den grundlovsrevision (novemberforfatningen) der kunne opfattes som et forsøg på at indlemme Slesvig i Danmark. Preussen og Østrig hverken kunne eller ville acceptere den opståede situation, hvilket førte til krigen i 1864 og tabet af Sønderjylland.
Krigens katastrofer gjorde de første regeringsår mørke. At kongen politisk også var betydeligt mere konservativ og ikke udstrålede den altfavnende umiddelbarhed og landsfaderlige jovialitet som sin forgænger, lettede heller ikke Christian IX´s stilling. Dertil kom så den (konservativt) reviderede grundlov af 1866, provisorieårene og kampen om Københavns befæstning.
Først "systemskiftet" i 1901, der indebar partiet venstres overtagelse af regeringsmagten, fredeliggjorde på ny den borgerlige danske lilleverden, der nu erhvervsmæssig hurtigt var på vej ind i den industrielle tidsalder. Den rolige, pligtopfyldende og alvorlige gentleman, Christian IX, blev vor hidtil ældste konge. Han blev 87 år gammel. Takket være sine børns internationale ægteskaber og tronbesættelser fik han navnet "Europas Svigerfar" og hans regeringstid huskes ikke mindst for de store kongelige sammenkomster, hvor børn og svigerbørn samledes omkring kongeparret på Fredensborg. Ved sin død var majestæten, uanset den bitterhed de politiske kampår havde sået, en højt respekteret konge.