Kruckow
                           
 
 
 
 
 
 
 
  Niels Kruckow  ~ NN  
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
 
 
   
 
 
  Axel Nielsen  ~ NN  
  Kendt på Fyn 1525  
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
 
 
 
 
 
  Niels Axelsen  ~ NN Bild  
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
                               
             
 
 
 
 
 
 
     
 
   
 
 
  Axel Nielsen  ~ NN Friis Bild Nielsen  ~   Bild Nielsen  ~ Ide Jacobsdatter
  † 16/8 1558 til Årslev til Brobygård   til Gammelbygård Norby
      † efter 1568   og Brobygård  
      † efter 1568  
           
 
 
       
  ~ Anne Mogensdatter        
    Falster Bielke        
    til Bellinge        
           
           
           
           
           
           
           
           
           
           
                           
                     
 
 
     
 
     
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
  Eiler Axelsen  ~ Magdalene Christoffersdatter Christence Kruckow  Jens Axelsen  ~ Dorte Eggertsdatter Mette Axeldatter ~ Benedikt Petersen Maren Kruckow  ~ Henning Venstermand
  til Bellinge og Føllerupgård Lindenov Oprettede til Årslev Sandberg til Årslev Deden til Gammelbogård til Pilegård
  Landsdommer Lolland    "den halshuggede jomfrus legat"  † senest 1621   † Svendborg  1620 til Kornhavegård Sælger Gammelbogård *  
   †1621   Henrettet for trolddom *       til Frantz Rantzau 1589  
        1621   † efter 1589  
             
 
 
  *  Herefter Brobygård
  Slægtens sidste mand  
 
  Årslevgård blev herefter  en almindelig bondegård.    
 
 
* Trolddomssagen

Endnu ind i det 20. århundrede var der til Kbh.s Universitet knyttet en testamentarisk gave benævnt
Den halshuggede Jomfrus Legat. Legatstifteren var Christence Kruckow (CK), en adelsdame i 60-års alderen. Hun blev henrettet for trolddom i 1621. Sagen er unik i den forstand, at hun er den eneste adelige person i Danmark, der er blevet dømt for denne forbrydelse.

CK tilbragte formentlig sin barndom på den fædrene Årslevgård ved Nyborg og kom som ung i huset hos ægteparret Berte Friis og  Eiler Brockenhuus på det sydfynske Nakkebølle. Her opholdt hun sig også efter fru Bertes død i 1582. To år senere giftede Brockenhuus sig med den 20-årige Anne Bille, og CK forlod Nakkebølle, præcis hvornår vides ikke. I løbet af de følgende år bragte Bille 15 børn til verden, som alle enten var dødfødte eller døde som spæde. Det gav i 1596 anledning til en trolddomssag mod to af gårdens tjenestekvinder, der måtte lide døden på bålet. Under forhørene angav de CK som bagmand for trolddomskunsterne, der skulle være udøvet i forbindelse med brylluppet i 1584 for at volde Bille skade. CK bed fra sig i et langt skriftligt indlæg, som hendes broder og lavværge Jens K. fremlagde i 1597 på Salling herredsting. Sagen udviklede sig i løbet af det følgende år til en injuriesag, og der blev ikke rejst trolddomsanklage mod CK. På dette tidspunkt opholdt hun sig hos sin anden broder Eiler K., der ejede Bellinge på Falster. Senest i 1607, da denne solgte gården, flyttede hun til Ålborg. Her stiftede hun i 1615 sammen med en søster et legat på 200 daler til fattige studenter ved byens latinskole.

Et par år senere var Ålborg i bogstavelig forstand en sydende heksekedel. Det havde ulmet længe. Allerede i 1612 blev der ført hekseprocesser i byen, og i 1618 udbrød en sand hekseepidemi, der allerede havde hærget store dele af Jylland. Den tog fart, da CKs nabokone blev ramt af vanvid. Hun var gift med præsten ved Vor Frue Kirke, der mente, at hustruen var offer for trolddomskunster og fik rejst sag mod flere kvinder, som de dømte i hekseprocesserne i 1612 dengang havde angivet. Nogle af dem tilstod nu at være medlemmer af en “hekserode”, der også talte CK. Under sagens videre forløb udlagde kvinderne CK som den dygtigste af dem og som den, der havde taget det meste af den lykke til sig, som heksene i fællesskab havde frataget deres ofre. I 1620 greb ◊Christian 4. ind og gav ordre til i hemmelighed at skaffe bevismateriale til om fornødent at rejse trolddomssag mod CK. Materialet indkom en måned senere og omfattede syv forhold, herunder foreteelserne på Nakkebølle 25 år tidligere. Kongen beordrede CK arresteret og overlod samtidig den lokale lensmand at pågribe og føre proces mod de øvrige medlemmer af hekseroden. Fire af dem endte på bålet. Sagen mod CK skulle imidlertid på grund af hendes adelige byrd føres for rigets højeste domstol herredagen, som bestod af kongen og rigsrådet. Forberedelsen tog tid, og imens sad CK interneret på Dueholm Kloster. I maj 1621 blev hun overført til Kbh.s Slot. På herredagen undlod hun mærkværdigvis at forsvare sig mod anklagerne og henskød i stedet sin sag til kongens og rigsrådets nåde. Dommen faldt i begyndelsen af juni og lød på, at CK “bør haffue forbrutt hindis adelige stand och dignitet og straffes paa hindis liff”. Hun undgik dog bålet; henrettelsen den 26. juni foregik med sværd. Datoen, der har været omtvistet, fremgår af et bilag til Kbh.s lensregnskab 1621 om betaling for overvågning af hende på Kbh.s Slot. Kort forinden havde hun testamenteret 1.000 daler til fattige studenter. Da processens omkostninger skulle afholdes af den dømte, var dog kun halvdelen af beløbet tilbage i 1623, da Legatum Decollatæ Virginis endelig blev oprettet.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
 
 
 
 
 
 
  Våbentegninger på denne side copyright © 2001-2010 by Finn Gaunaa