1533                Frederik I. 

Frederik I ligger begravet i domkirken i Slesvig nær Gottorp Slot, hvor han tilbragte det meste af sin tid.

                                                              
Kongens stamtavle

 

Ved Frederik I.'s død 1533 mødes rigsrådet for at vælge en ny konge. Men de kan ikke blive enige. Rigsrådet består af en verdslig del (udvalgte stormænd, herunder rigsembedsmændene marsken, kansleren og hofmesteren) og en gejstlig del (alle bisperne, men også abbeder fra store klostre som Sorø og Antvorskov). Blandt de verdslige er der en del "gammeltroende" (=katolske), men flertallet er protestanter. Den gejstlige del er naturligvis katolsk, selv om der blandt bisperne er fornuftige enkelteksempler, der godt vil arbejde for en reform inden for kirken. Rigsrådet har altså et klart katolsk flertal. Så havde der været en oplagt katolsk kandidat til tronen, havde det været let for rigsrådet at finde en afløser for Frederik.

Problemet er, at det er der ikke. Den eneste katolske kandidat er Frederiks nevø, Christian II, men ham har rigsrådet selv arresteret, og han sidder buret inde på Sønderborg Slot. Ham kan man ikke tage igen: Man gjorde jo selv oprør mod ham i sin tid. Desuden er han ikke så meget katolik, at det gør noget.

Frederiks ældste søn, Christian af Holsten, er erklæret og overbevist lutheraner. han har hørt Luther prædike i Wittenberg, og han blev meget rørt og grebet. For rigsrådets gejstlige del er det selvmord at vælge Christian.

Frederik har også et par yngre sønner, Hans og Adolf, af sit sidste ægteskab. Hvad om man sendte Hans til et katolsk hof, så han kunne få en ordentlige opdragelse og blive valgt til konge?

Rigsrådet vælger tilskyndet af Roskildes biskop Joachim Rønnow,  ikke at vælge nogen konge. Et meget dårligt valg, for der er andre, der har en mening om den sag. Borgerne (i Aalborg, København og Malmø især) og bønderne kan huske de gode love, Christian II gav til gavn for bønderne og til fordel for byerne og deres handel. Borgere og bønder vil have Christian. Og når rigsrådet ikke vil vælge, så vil de. Borgerne gør oprør, tager imod Christoffer af Oldenburg, der kommer med en hær fra Lübeck, som skal kæmpe Christian II's sag, er faktisk dem, der kæmper mest ihærdigt under hele fejden. Bønderne i Nordjylland gør også oprør. Under Skipper Clement, en købmand fra Aalborg, samles de i stort tal, brænder herregårde af i Vendsyssel og Himmerland, sværmer sydpå mod vest og hærger helt ned til Varde.