Fogeder på landet
Danske lov

Herredsting før enevælden

Herredstingene lededes af herredsfogeden, som ved sin side havde en herredsskriver, som førte tingbogen og tog sig af praktiske ting. Kongen udnævnte herredsfogeden. I begyndelsen af enevælden udnævntes ofte en rimeligt velhavende selvejerbonde fra egnen. Som skulle være velhavende, fordi fogeden skulle være i stand til at udbetale erstatning af egen lomme, hvis han lavede en eller anden fejl. Der havde tidligere været inddraget nævninger og folkelige meddommere i herredsretternes arbejde. Med enevælden holdt det op med folkelige indslag. Ligesom staten også arbejdede hen imod, at det ikke var lokale bønder, der blev herredsfogeder. Det  var simpelthen blevet svært at finde nogen, der var egnede til jobbet. Da Danske Lov blev udsendt, spurgte man landsdommerne om, hvordan de vurderede herredsfogederne. Især i Jylland viste det sig, at det stod slemt til. Mange var fordrukne, en del havde ikke tilstrækkeligt kendskab til loven, og der var endda eksempler på fogeder, der ikke kunne læse. På Sjælland var det bedre, eller også var landsdommerne, som indberettede, mindre nidkære. For at gøre det bedre, gik man over til, at også herredsfogederne var kongelige embedsmænd, som fik løn for arbejdet (og som skulle have en fornøden uddannelse: Falleret student var dog uddannelse nok). For at få råd til dette, begyndte man at lægge embeder sammen. Man kunne være herredsfogeder i flere herreder. Eller man kunne være herredsfoged på landet og byskriver i nærmeste købstad.

Et birk var en retskreds på et et enkelt gods, som så havde sit eget birketing. Ved Roskilde udgjorde Roskildegård, i praksis Bistrup, et birk. Her udnævnte godsejeren (og på Bistrup var det magistraten i København) birkefogeden – og det blev ofte ridefogeden, der således fik en dobbeltrolle. Det var svært for en bonde at få ret i forhold til godsejeren på birketinget. Men dommene kunne appelleres til Lands- og Højesteret. Den store fordel for godsejerne ved birkene var, at de bøder, der blev idømt, tilfaldt birket, altså godset, ikke statskassen.