Forgængeren Rahn Efterfølgeren Stær Apotekernes familieskab
	Algade 8.

Jakob Bartholomæus junior faldt nok aldrig rigtig godt til i Roskilde. Han var søn af den tidligere apoteker af samme navn og dennes anden hustru, Anna Munch. Han var altså vokset op med farmacien, især fordi Martinus Rahn blev hans stedfar efter ægteskabet med Anna.

Hans løbebane var nok bestemt fra starten. Han blev født i 1687, og han fik som kun 25-årig privilegium på Christianshavns Apotek, men da stedfaderen døde, overtog han apoteket i Roskilde, ifølge bevilling af 23. maj 1718. Tilladelsen til at drive herberg sammen med apoteket skulle fornyes for hver ny apoteker. Men da Jakob junior i 1721 ansøgte om at holde herberg og gæstgiveri som sine forgængere, strandede ansøgningen på Stiftamtmandens modstand. Denne skrev nemlig en erklæring om, at der ikke behøvedes flere værtshuse i byen, da “tvende borgere allerede i ti år havde været anordnede af Magistraten til at tage imod fremmede, og de havde kun ringe næring”. Amtmanden har haft ejerne af Prindsen og Hamborger Herberg, nemlig Christopher Berg og Hans Holst i tankerne. Stiftsamtmanden strakte sig dog så vidt, at han anbefalede kongen at give tilladelsen til apotekeren, når en af de to enten døde eller “på anden måde kom bort”.

I 1721 opstod der et problem for Jakob Bartholomæus. En vis Tobias Wirth ansøgte nu om at måtte anlægge et nyt apotek på Christianshavn, men Jakob kom ham i forkøbet og ansøgte hurtigt om at måtte sælge apoteket i Roskilde og i stedet beholde sit gamle privilegium på Christianshavn. Svaret fra oversekretæren var, at såfremt han kunne holde sir apotek “forsynet og fuldkommen Etablissement inden næste Paaske”, blev tilladelsen ham derfor giver. Bartholomæus solgte da apoteket i Roskilde og vendte tilbage til København, hvor hans kone Kathrine Elisabeth Bøtticher kom fra. Dengang tog turen fra København til Roskilde i bedste fald 5 timer med den allerhurtigste hestevogn, forudsat, at der ikke skete uheld eller afbrydelser undervejs.

Livet i det forarmede Roskilde har ikke tiltalt hverken Jakob eller Kathrine. Der har ikke været tale om nogen særlig afveksling, når bortses fra de kongelige begravelser. I Jakobs tid sluttede således Frederik d. 4.’s første dronning, Louise af Mecklenburg, sin triste tilværelse. Listen over indkvarteringerne i Roskilde er undtagelsesvis bevaret. Blandt de 29 mest prominente begravelsesgæster finder man som nr. 8 i rækken geheimeråd Sehested indkvarteret på apoteket. Apotekeren slap ikke med det. Over det kongelige lig skulle bæres en himmel, og hertil var udset 23 oberster og schovbynachter, der var datidens betegnelse for kontreadmiraler. To af disse, obersterne Michael Numsen og C. E Haxthausen, blev indkvarteret hos apotekeren. Men bevilling til egentligt gæstgiveri fik han altså ikke.

I 1723 lykkedes det ham at sælge apoteket til Jørgen Stær.