Liselund Sømarke

Liselund 
??-1465 Godset var i midelalderen krongodset Sømarkegård. Det hørte under Stege Len, men 1447 bor Jacob Nielsens hustru Cecilia på gården.Hvem Jacob og Cecilia er, vides ikke. Jacob henføres til slægten Frille, men her er der ikke en Jacob Nielsen at spore. I den nordvestlige ende af Hovensø er der spor efter en menneskabt ø, hvor der er fundet rester af bindingsværkshus og munkesten. Det kunne være Sømarkegård.

1465-1498 Landsdommer på Falster Peder Falster får Sømarkegård i pant for et lån på 100 lybske mark til kronen.

1498-1576  Peder Falstes søn Oluf Falster overtager pantet ved faderens død. Han dør 1556, men hans enke Øllegård Walkendorff bliver siddende på gården til 1576 (hun dør 1575).
1576-1769 Kronen indløser pantet og Sømarkegård lægges allerede 1571 under Stege Len. Det bliver hermed en del af krongodset på Møns Land, som 1769 blev opdelt i lodder og solgt på auktion i Stege. Sømarkegård blev til et lod, som omfattede den nordlige del af Klinteskoven kaldet Storeskov samt Sømarke by. De øvrige lodder ved auktionen var Ålebækgård, Nordfeldt, Marienborg og Klintholm.  
1769-1783 Køberen var amtsforvalter Mathias Schmit.  
1783-1803 For 10.000 rdl. købte kammerherre Gérard Pierre Antoine Bosc de la Calmette til Marienborg, der døde 1803. Han var gift med Anne Elisabeth Iselin med kælenavnet Lise, så han opkaldte stedet efter sin kone: Liselund. Han opførte også det idylliske lystslot, familiens sommerhus (de ejede jo også Marienborg). Ritmester Gérard Pierre Antoine Bosc de la Calmette fik 1776 og kaptajn Charles Bosc de la Calmette fik 1777 danske naturalisationspatenter for deres franske adelsslægt, som kom til Danmark via Holland.
1803-1820 Sønnen kammerherre Charles Reinhold Bosc de la Calmette (1781-1820) blev i 1810 gift med Martha Sabine Adolphine Marie Mackeprang (1788-1877), datter af lægen Marcus Mackeprang. Bosc de la Calmette døde ung og dødsboet solgte godset, som udgjorde 87 tdr. hartkorn og kirketienden af Borre. Enken Marie Mackeprang fik af de senere ejere lov til at blive boende i det hus, hendes svigerforældre havde ladet bygge, og hun hægede om at bevare det præg, disse havde givet huset. Ved hendes død 1877 fremstod det gamle Liselund derfor allerede som bevaringsværdigt, hvilket en lokal forening, senere en fond under Undervisningsministeriet tog sig af.
1820-1843 Den nye ejer var ritmester og kammerherre Frederik Raben-Levetzau-Huitfeldt til det Huitfeldske Fideikommis, og han måtte lægge 50.550 rdl. som betaling. Da han døde 1828 overtog enken Charlotte Emmerentia baronesse Rosenkrantz-Huitfeldt godset. Hun testamenterede godset til sine broderbørn.

1843-1886 Det er så heldigt, at broderbørnene er mand og kone: Gottlob Emilius Georg Friedrich baron Rosenkrantz til Sophiendal og hustruen Elisabeth Louise baronesse Rosenkrantzt († 1911).

 
1886-1920 Deres søn Fritz Iver Verner Christian baron Rosenkrantz købte godset af moderen og ejede det til sin død 1920. Han lod den nye hovedbygning opføre 1887.
1920-1956 Sønnen Erik Gotlob Fritz Krabbe baron Rosenkrantz var næste ejer.
1956-1970 Liselund arves af sønnen Niels Oluf Fritz baron Rosenkrantz.
1970-2005 Sønnen Niels-Henrik baron Rosenkrantz arvede, men overlod 2005 det gamle slot samt parken til staten. Slottet var nedslidt og skulle restaureres, hvad den gamle fond og Rosenkrantz ikke havde pengene til. Derfor gik en række fonde sammen og købte slottet, som man forærede staten. Parken (ca. 7 tdr. land) og bygningerne i parken (5 huse) drives herefter af Nationalmuseet. Den nye hovedbygning blev solgt fra 1980. Her er der nu hotel. Rosenkrantz beholdt driften af de 292 hektar jord.
2005- Godset er en ren landbrugsbedrift.  

- 

Den nye trefløjede hovedbygning er opført 1886-1887. Arkitekt var Ph. Smidth. I 1960'erne blev slottet gjort til lejrskole, og 1980 blev bygningen solgt fra godset og indrettet som hotel.