1569            Paul Madsen
Gudstjeneste
Bispeembedet
Biskopper over Sjælland

I en bog fra 1761, beskriver kgl. kobberstikker, Jonas Haas, 15 biskopper fra Sjællands stift, “Hvilke have levet siden Reformationen og indtil værende Tider.”

Han skriver om Paul Madsen (biskop 1569-1590) “Af hans Adfær tør man vel slutte, at denne Skiønsomme Bisp ei var nogen Libhaver af gamle Enker; Thi han toeg stedse meget unge Piger til ægte. Men uagtet af denne brugte Forsigtighed, vilde Forsynet ei unde ham nogen Afkom.” 

Mere om Paul Madsen fra Dansk Biografisk Leksikon (1887 - 1905). "Biskop, var født i Kjøge, hvor Faderen, Mads Mikkelsen, var Raadmand. Navnet Strobius, som Sønnen enkelte Gange betegnes med, tyder paa, at Slægten stammede fra Strøby i Stævns Herred. Fra sin Fødebys Skole kom P. M. 1543 til Universitetet, hvor han fik Niels Hemmingsen til Privatpræceptor. Denne bemærkede snart hans fortrinlige Evner og antog sig ham med saa stor en Omhu, at der grundedes et Venskabs og gjensidig Højagtelses Forhold mellem dem, som aldrig forstyrredes. I en Række Aar stode de ved hinandens Side som den danske Kirkes betydeligste Mænd. 

Efter at have lagt en god Grundvold i Kjøbenhavn drog P. M. 1550 til Universitetet i Løwen. Formodentlig har han ogsaa besøgt andre Højskoler. Efter Hjemkomsten tog han 1554 Magister graden og blev Professor Pædagogicus ved Universitetet samt Lærer i Hebraisk. Siden blev han Professor i Græsk og endelig i Dialektik 1560, og s. A. valgtes han til Universitetets Rektor. Ogsaa andre Omstændigheder tyde paa, at han var i Skuddet, da han aflagdes med et Vikarie og senere tillige med et Kanonikat i Roskilde, og endelig da han, kun 34 Aar gammel, valgtes til at beklæde Ribe Bispestol, der var ledig ved Hans Tausens Død. Han indviedes i Ribe Domkirke 10. Maj 1562 af Biskop Kjeld Juel fra Viborg. Dette Embede forestod han med Ære i 7 Aar, og da Sjællands Bispestol blev ledig ved Dr. Hans Albertsens Død 1569, blev P. M. anset for den værdigste til at beklæde den øverste Plads i den danske Kirke. Universitetet fik derhos kongl. Befaling om at antage ham som 3. theologisk Professor og med det første at meddele ham Doktorgraden. Tillige skulde der træffes Bestemmelse om, at en af Lærerne i det filosofiske Fakultet, naar Bispen ved sit Embede var forhindret, skulde overtage de Forelæsninger, der ellers paalaa ham, imod derfor at nyde en Del af den ham tilkommende Professorløn. 7. Marts 1570 begyndte P. M. sine theologiske Forelæsninger, og da der netop paa den Tid holdtes en Rigsdag i Kjøbenhavn, vare alle Danmarks Biskopper samt en Mængde Provster og Præster tilstede for at høre ham. S. A. kreeredes han til Dr. theol. af sin gamle Ven Dr. Niels Hemmingsen. Promotionen foregik med stor Højtidelighed i Frue Kirke, og mange af Rigsraaderne, der paa den Tid vare samlede i Kjøbenhavn, bivaanede Akten.

Af Frederik II var P. M. meget yndet og modtog oftere Beviser derpaa. Da han var bleven Biskop i Ribe, havde Kongen saaledes foræret ham Vogn og Heste til hans Visitatsrejser og forøget Bispelønnen; da han senere som Biskop i Kjøbenhavn gjorde Forestilling om, at hans Residens var temmelig indskrænket, og at et Nabohus var at faa til Kjøbs, befalede Kongen at kjøbe Huset og lægge det til Bispegaarden. 1572 viede han Kong Frederik til Sophie af Meklenborg, salvede og kronede Dronningen i Frue Kirke, hvor han ogsaa 1577 døbte Prins Christian (IV). Da der i Slutningen af Frederik II’s Tid skulde udgives en revideret Udgave af den danske Bibel, kom Hovedtilsynet og Ansvaret for dette paa Grund af Tidsforholdene vanskelige Arbejde til at paahvile Biskoppen. Kongen udtalte oftere, naar Talen var om Arbejdets Vanskeligheder: «Mein Bischof wird es wohl machen», og det blev da ogsaa et meget vellykket Arbejde. P. M.s litterære Virksomhed ndskrænkede sig ellers mest til saadanne Skrifter, der i strængeste Forstand vedrørte hans Embedsvirksomhed, deriblandt en Række Bededagsprædikener og Bønner, der udgaves som Mønstre paa, hvorledes Danmarks og Norges Gejstlighed havde at indrette deres Prædikener paa de 3 aarlige Bededage. Paa Universitetets Anliggender, fornemmelig i alt, hvad der vedkom det theologiske Fakultet, havde han, især efter Hemmingsens Afgang, den største Indflydelse. 1577 og 1589 valgtes han til Universitetets Rektor, og som saadan holdt han Velkomsttalen til Kong Jacob af Skotland, da denne 1590 aflagde Universitetet sit Besøg. Siden sendte den skotske Konge ham et gyldent Bæger og et Værk i 7 store Bind til Foræring.

P. M. døde 30. Okt. 1590, 63 Aar gammel. Han var 4 Gange gift, men henlevede dog sine sidste 12 Aar som Enkemand."