1682              Jørgen Jensens gårde
Jørgen Jensen
Borgmesterfamiliers boliger

Borgmesterfamiliers ejendomme

Jørgen Jensens ejendomme er ikke medtaget i skatteoptællingerne for 1677, fordi han som borgmester ikke skulle betale skat. Han er til gengæld regnet med i vurderingen, som var grundlag for matriklen i 1682.

Han boede på Torvets nordside ved siden af den anden borgmester, Bernt Meyer. Ved folketællingen 1678 noteres det, at han bor i gården sammen med sin hustru, Else, 2 børn, 4 karle, 4 piger og 2 drenge. Landbruget (som kan være drevet fra andre af hans mange ejendomme) er ret stort: 11 køer, 6 heste, 80 får og geder, 10 svin og 5 bistader.

Som det fremgår af kortet her over hans ejendomme 1682 var han god for mange grunde i byen. Han angives at have en årlig lejeindtægt på 300 rdl., men på nogle af de grunde, der var ubebyggede har han sikkert haft græsning for sine husdyr.

 I Bondetings rode, i dag Støden 20 på hjørnet af Støden og Store Højbrøndsstræde, lå Hans Grydestøbers lejebolig, som tilhørte Jørgen Jensen.  Det var en gammel forfalden bygning, som blev vurderet til 20 rdl., mens grunden blev ansat for 10 rdl. Ejendommen var meget typisk for den tids lejeboliger i Roskilde. Nabogrunden på den vestlige side af Store Højbrøndsstræde (Støden 24) var en øde bygningsplads, som Jørgen Jensen også ejede, og hvor salig Gregers Pedersen tidligere havde boet og drevet sit mindre bylandbrug. Den var vurderet til 20 rdl. og grunden til 15 rdl.

Borgmester Jørgen Jensen havde (ejede eller lejede) også en stor andel af selve bymarken. På Vestermarken  lå Vognmandsmarken, som tidligere havde hørt til vognmændene i byen. I 1682 sad Jensen på jorden. I 1682 havde byens magistrat (borgmestre og rådmænd) på embedets vegne 136 tdr. land, 45 tdr. hartkorn. Disse arealer delte Jørgen Jensen med sine kolleger i magistraten, men ellers var han god til at rave til sig. Således sad han på Munkesø Vænge, som ellers var byfogedens embedsjord, men som altså i 1682 var underlagt ham. Han sad også på Haraldsborg Mølle i Skt. Ibs sogn. Og endelig ser det ud til, at han var forpagter på Sortebrødregård.

Jensen ejede "kun" 13 udlejningsejendomme, og det siges, at han i 1683/84 har solgt sin gård i Rådhus rode til "de fattige" altså til byens fattigvæsen. Her er endnu et tegn på, at Jørgen Jensens omgang med byens midler har været præget af lemfældig omgang med byens midler. Skulle han bruge penge, kunne han bare sælge en gård til byen. Ligesom han kunne købe af samme by, hvis han havde penge, han skulle anbringe.